Sunday, October 21, 2012

Lækre billeder fra en ødegård i Sverige.

Vi har lånt familiens ødegård her i ferien. Min mands moster forstår at indrette den rigtig skønt. Her kan du se nogle af de lækre detaljer......

Saturday, October 13, 2012

Kan man have hav-amøber på væggen?

Måske fordi mit arbejde har fyldt lige rigeligt i hovedet på det sidste, har jeg haft brug for at male, for at få tankerne på noget andet. Jeg opdagede på et tidspunkt at tegninger blev bedre, hvis jeg var lidt sur eller irriteret!!!!!
Nå, men billedet her er jeg ret glad for. Det er acryl med blyantstegning ovenpå. De grå amøber har jeg engang set i et tv-program om dybhavs-mini.amøbe-dyr. Jeg skyndte mig at tegne dem på et papir fordi jeg syntes, at de havde nogen skønne former.
Hvad med dig, tegner du også bedre når du er sur?

Wednesday, October 10, 2012

DIY. iPad-etui i cykelslanger.




For et par år siden lavede jeg et cykelslangeetui til min lille computer. Du kan se det her. Min mand har fået en iPad og han er begyndt at stjæle etuiet, når han skal have iPaden stoppet ned i rygsækken.
Han har ønsket sig at jeg skulle lave et iPad-etui til ham, så han ikke skulle trækkes med mit, der har LILLA kantebånd! Jeg gider egentlig ikke sy i cykelslanger mere, men........
I går tog jeg mig sammen, da jeg var så heldig at finde et stykke presenning jeg allerede havde syet cykelslanger på for længe siden! Etuiet er kantet med en sikkerhedssele med et påsyet ternet bånd og foret med vatteret kunstlæder.

Du gør sådan her:
  1. Køb et stykke armeret presenning i byggemarkedet.
  2. Klip to firkanter ud, der er ca. 6 cm større en iPad'en på de to sider.
  3. Skaf nogen gamle cykelslanger, klip dem op, så de kan foldes ud og sy dem på presenningen med mellemlægspapir over. Hvis du glemmer dette, kan symaskinen ikke glide frem ad.
  4. Find et stykke foer du vil bruge, fx kogt uld eller andet blødt.
  5. Klip to firkanter i samme størrelse som de to forrige og zig zag/overlock en foer firkant og en yderfirkant sammen ret mod ret. Gør dette med begge stykker foer og yderstof.
  6. Sy en form for kant på den ene side af begge de to firkanter (her har jeg brugt sikkerhedssele).
  7. Læg de to firkanter sammen ret mod ret. Tjek at målene passer med iPaden, etuiet skal være 2-3 cm større på hver side, da iPaden ellers ikke er til at få ned i etuiet. Desuden bruger de tykke firkanter noget stof at "vende på". Så husk de ekstra cm.
  8. Sy sammen på de tre sider, der ikke har en kant!
  9. Vend om på retten og nu er du allerede færdig :-)
  10. God fornøjelse. Maria







Wednesday, October 3, 2012

Sådan laver du nye dåser til kreagrejet.

 


 
Jeg har lavet nye dåser til krea-værkstøjet. Dåserne er fra vaffel-rør til is og expressonkaffe. Billederne på dåserne er tegninger.... nogle af alle dem jeg har hængende i kreaværelset.... ! Jeg har jævnligt gang i en eller anden ny ting jeg skal prøve at tegne. Og så hænger de der...
Hvis du vil prøve at lave nogen lignende, kan du gøre sådan her:
  • Find nogt flot papir.... Gavepapir, hjemmetegnet, dit barns tegning eller noget helt andet.
  • Klip en bane af papiret, den skal være lige så høj som den glatte side af dåsen (altså ikke ud over gevindet).
  • Lim papiret på med limpistol. Lim kun et lille stykke af gangen, da limen hurtigt tørrer.
  • Husk at lave papiret lidt for langt, så der bliver et lille overlap.
  • Når papiret sidder som det skal, limer du et bånd foroven og forneden. Jeg har brugt et lilla velourbånd på de to og et ternet fra restekassen på den tredje.
God fornøjelse, Maria


Monday, October 1, 2012

Så kan der leges købmand...


I sidste uge var vi med friskolen på besøg på Bjerringbros lokale museum. Vi skulle egentlig se på stenalderredskaber, men de piger jeg fulgtes med, ville hellere lege købmand! Jeg kunne heller ikke stå for alle de skønne embalage-æsker. Nederst kan man se hvor firmaet Hollys måske har fået deres berømte firkløvermønster fra..... En æske med gamle tillykke-kort har nøjagtig det samme mønster!



Sunday, September 30, 2012

Den danske sprog er svær...

Min datter og jeg har tilbragt formiddagen i haven med at lægge tulipanløg og pakke havemøblerne væk for vinteren. Hun har også lavet den lækreste restaurant til mig med chokolade-sandkager m.m.
Hen over sommeren har vi lavet lavendelplanter i urtepotter. I dag skulle de plantes ud i et bed og jeg bad Sofia hente en af potterne. Hun tog den og sagde straks: "Åh mor, den her er godt nok fuld af krudt".......
Det er så skønt at ukrudt kan blive til krudt og samtidig et vidne om, at vi danskere tit sluger dele af vores ord :-)

God søndag til jer.

Wednesday, September 26, 2012

Kvinder, katte og klinker...!

Forleden måtte jeg til lægen, i byen hvor jeg arbejder, for at få en stivkrampevaccination. Jeg havde trådt et søm op i foden. Jeg har aldrig været i den lægekonsultation før, men blev overrasket over deres kunst. En kvindegine med blomster og en kæmpe krukke med katte. Rart at have noget øjnene kunne hvile på, mens jeg sad i venteværelset efter vaccinationen, for at de kunne holde øje med, om jeg fik en allergisk reaktion! Det gjorde jeg ikke!
Senere, da arbejdsdagen var slut, skulle jeg hjem med toget. Se her, på de øverste billeder, hvad Bjerringbro station kan byde på for øjnene. Et smukt gulv i farvede klinker. Rart for øjnene igen..... og lige noget for mig.

Sunday, September 16, 2012

Sådan maler du mennesker på dampspærre.....

Hej.
Jeg vil lige vise et billede fra vores kunstworkshop sidste weekend og give ideen videre. Jeg er sikker på at nogen af jer billedkunstlærere, der læser med, kan bruge ideen. Men jeg tænker også, at den kunne bruges til familiefesten eller børnefødselsdagen.

Du gør sådan her:

  • Køb noget dampspærre-plastic i byggemarkedet.
  • Hæng det op frit i et rum eller ude. Vi spændte et reb ud i passende højde og satte plasticen fast med gaffa-tape. Nederst er det hæftet til nogen løse jernrør.
  • Find acrylmalingen frem og bland de farver du kan forestille dig, at der skal bruges. Husk fx en eller flere hudfarver og nogen hårfarver. Hæld nogen dråber sulfo i hver beholder med maling, det gør at malingen kan hæfte på plasticen og ikke skiller.
  • Kunstnerne skal være sammen to og to.
  • Den ene stiller sig helt tæt op ad plasticen og den anden maler direkte på den anden side. Det er let at se konturerne af en anden person gennem plasticen og så er det bare at male løs.
  • Husk at der kun males på den ene side og der kun står mennesker på den anden side. Så er der ingen, der får maling på tøjet.
  • God fornøjelse. Maria