Monday, January 11, 2021

Vinterbillede med sukker-snemand

Jeg har lavet dette billedkunstforløb i en e-bog, som skal sendes hjem til vores hjemsendte indskolongselever. I dette indlæg vil jeg linke til en e-bog, jeg har lavet. Du kan få bogen til at fylde hele skærmen, ved at gå ind i tandhjulet på bogen og klikke: fuldskærm. God fornøjelse. Vh Maria

Thursday, January 7, 2021

Sådan laver du et Y i rivepapir og gamle ugeblade.


Mål dansk: Kendskab til Y. Lyd og udseende.
Mål billedkunst: Eleven kan fremstille en collage med et tematisk udtryk.
Dette skal du bruge: Grå eller hvid kardus i A5 størrelse. Rivepapir i forskellige farver. Gamle ugeblade. Gerne "de dyre" med lækkert blankt papir! Limstifter og blyanter.

Sådan gør du:
Find alle materialer frem.
Start med at sige lyden for Y sammen i klassen. Skriv store y'er i luften. Husk rigtig skriveretning!
Syng: Try smy kynysyry py Hyjbry Plyds.


  • Tegn en ramme rundt i kanten af dit papir. Brug blyant.
  • Tegn et y på midten. Lav y'et til et ballon-y.
  • Fyld dit y og rammen med rivepapir i den samme farve.
  • Fyld til sidst baggrunden med bogstaver fra et ugeblad. Det ser flot ud, hvis der både er store og små bogstaver.


Sådan laver du et billede med å. DIY



Mål dansk: Kendskab til å. Lyd og udseende.
Mål billedkunst:
Dette skal du bruge: Akvarelpapir A4, skåret til et kvadrat. Caran Dache oliebaseret hvid farve. Pensler. Vandfarve (farvelader)/akvarelmaling. Glas til vand. Sort sprittusch med tynd spids.

Sådan gør du:
Find alle materialer frem.

Start med at sige lyden for å sammen i klassen. Skriv store å'er i luften. Husk rigtig skriveretning!
Syng: Trå små kånåsårå på Håjbrå Plåds.
Start med at skrive et lille å midt på dit papir. Husk den rigtige skriveretning. Skriv dit å mange gange, så det bliver rigtig tykt og der er meget hvid farve på papiret. Tegn også en ål under å'et.
Mal striber hen over dit papir med vandfarve. Du må gerne male på den hvide farve, malingen vil ikke hænge fast der. Vælg 3-4 farver, der er flotte sammen.



Nu skal vandfarven tørre (Brug evt. hårtørrer). Tegn en ramme med en tynd sprittusch og tegn små åkander og åkandeblade hele vejen rundt i kanten.
Nu er du klar til at farvelægge åkandebladene med en grøn vandfarve.
God fornøjelse. Maria