Sunday, March 21, 2010

Filt-påskeæg med småpigerne.

I dag har vi lavet filt-påskeæg her i huset. Sofia havde to veninder på besøg og vi havde netop taget en pose "brugte" flamingoæg med hjem fra et klassearrangement i Tobias klasse. Så det var bare at finde uldresterne frem og få to seksårige og en femårig oplært i filtningens kunst. Vel at mærke med RET varmt vand og sæbeskum i HELE køkkenet. (Eller i hver til fælde på vej ind i skuffen med bestik!)
Dette skal du bruge: flamingoæg, karteflor, en skål med varmt sæbespånevand.

Du kan gøre sådan her:


  • Træk ulden ud i ret tynde stykker (der må ikke være tykke kanter). Brug gerne flere farver.


  • Pak ulden rundt om ægget, du skal forsøge at undgå buler som dem, øverst her i billedet!

  • Dyp derpå forsigtigt i ret varmt sæbespånevand, mens du holder helt rundt om ægget, så ulden ikke falder af, når den bliver våd og tung.

  • Begynd at rulle ægget meget blødt mellem dine hænder. Da dette skulle forklares til de tre småpiger var det som at de skulle nusse den dværghamsterunge vi købte i går!

  • Efterhånden som ulden bliver fastere kan du rulle ægget hårdere. Dyp ofte i det varme sæbevand.

  • Når ulden sidder HELT fast om ægget skyller du sæben ud og ægget skal tørre.

  • Du kan sætte et silkebånd fast med en knappenål, hvis ægget skal hænge.

  • Du kan også nålefilte mønstre på, hvis du har lyst til det.


Vi nåede to æg hver på en halv times tid.

Her er de søde tøser:-)

5 comments:

  1. Åh, vad fina de är. Både ägg och flickor. ;)

    ReplyDelete
  2. Fine æg og en virkelig god ide. Det ser rimelig enkelt ud, så dem tror jeg da lige, jeg skal prøve at lave.

    ReplyDelete
  3. Tak begge to.
    Ja, bare kom i gang, det er íkke svært :-)
    Maria

    ReplyDelete
  4. uh det ser da bare ud som om de tøse piger har hygget sig med æg-filtningen - og fine er de blevet de små lune æg :0)

    ReplyDelete
  5. Bruger man også 'bare' sæbespånevand hvis man skal lave andre filt ting? Altså uden ægget i midten? :)

    ReplyDelete