Wednesday, April 6, 2011

Drenge-drager der dur....



Disse drager fanger mange drenge fordi tegningen ikke skal være så sirlig og det indebærer en dolk for at lave dem!

Gør sådan her:
-Lad drengene (eller pigerne) finde en tynd gren.
-Grenen skal nu spidses med dolken. Hvis man har lyst kan man gøre meget ud af det og skære sit navn eller et mønster.
(Pinden kan gemmes til senere drager).
-Hæld lidt flydende tusch op i et lille glas. (Sort Ecoline kan også bruges).
-Tegn drager ved at dyppe pinden jævnligt i tuschen og tegne med den på papir.
-Store flader kan fyldes ud med en pensel.
-Du kan nedfotografere tegningerne i en kopimaskine eller scanne dem ind på pc'en. Så kan ungerne bruge dem til kort, bogmærker, skriveunderlag (opfotograferes) eller andet godt.
-Hvis du er dansklærer kan de også nemt danne grundlag for noget skrivning. Og her er det jo særlig sejt, at have sin egen tegning som logo på skrivepapiret! Ungerne kan nemt lære at hente billeder ind i et dokument. (Det kunne også være en tegneserie-stribe med flere billeder.
-Det originale billede kan rammes ind og hænges på værelset eller i stuen, hvis du tør!

No comments:

Post a Comment