Sunday, July 17, 2011

Ny nøglesnor til nye nøgler til nyt kapitel af livet....





Så blev det tid til lidt sommer-håndarbejdskrea.
En ny nøglesnor ligger nu klar og venter på, at jeg får nøglen til den friskole, hvor jeg skal være lærer efter sommerferien.
Et kapitel som voksen-merit-studerende er slut og et nyt skal begynde.....
Jeg venter i spænding på hvordan lærerlivet vil forme sig for mig.

Skulle du få lyst til at lave en nøglesnor kan du gøre sådan her:

1. Lav 7 luftmasker og hækl en hel masse rækker til din nøglesnor er lang nok. (Tjek med en færdig nøglesnor du måske har i gemmerne?) Du skal bruge tre luftmasner til at vende hever række og så bare hækle stangmasker.

1.a (En hurtigere måde). Lav en laaang række af luftmasker, (så lang som du ønsker din nøglesnor og så lidt ekstra til at bukke om), vend med tre luftmasker og hækl frem og tilbage til din snor har den ønskede bredde.

2. Hækl en række fastmasker langs begge kanter.

3. Sy et bånd eller en strimmel stof på som pynt. Brug symaskinen.

4. Montering. Jeg fandt en af mine børns aflagte nøglesnore og studerede nøje hvordan båndet var syet på. Herefter klippede jeg det gamle bånd af.

5. Jeg zig zaggede mit hæklede bånd på symaskinen på det sted hvor det skulle klippes over for at få det lille stykke til den nederste del af den færdige nøglesnor.

6. Herefter var det bare at sy hækle-strimlen på, på nøjagtig samme måde som den gamle snor.

God fornøjelse og skriv endelig og spørg hvis ovenstående er forklaret lidt snørklet!!!

p.s. Jeg skal huske at skrive at man bør sy en sikkerheds-åbne-lås (?) i nakken på snoren, især hvis det er børn der skal bruge den! (Jeg har sikkerheds-fidusen liggende, men man kunne kalde det overspringshandling!)

7 comments:

  1. Hvor er den skøn og helt passende til en friskole.
    Det lyder spændende at skulle starte job :)

    ReplyDelete
  2. Den er super fin ;)
    Tror du skal holde godt ved den ;))

    Heldog lykke med jobbet.

    Yt

    ReplyDelete
  3. Den er absolut dejlig! Skøn idé at sy bånd på! God sommer til dig og held og lykke med jobbet!
    -LisBeth.

    ReplyDelete
  4. Tillykke med job og superfin nøglesnor:)

    ReplyDelete
  5. Tak alle sammen, jeg glæder mig også meget til at starte på det nye job :-)
    God sommer.

    ReplyDelete
  6. Tak for vejledning. Det er en rigitg god idé og jeg kan forstå, at du glæder dig til det nye job. Pøj, pøj til dig - ja, det behøver du vist ikke :-)

    ReplyDelete
  7. Tillykke med dit nye job som friskolelærer. Spændende - og mon ikke du får lidt kriller i maven den første dag - akkurat som de nye elever....pøj pøj.
    OG - tak for idéen og vejledningen til nøglesnoren, som er lige til at gå til.

    ReplyDelete