Sunday, July 24, 2011

Øl-krea...!!!!!!!




Ja undskyld titlen, men disse ophæng er lavet af ølkapsler.
Hvis du har nogle børn, der trænger til at slå sig løs med hammer og søm, må I lige gemme et par ølkapsler fra feriefrokosten!

Disse figurer stammer fra en gang vi havde et emne om Afrika i min gamle SFO. Børnene skulle prøve at lave legetøg af genbrugsmaterialer.

Du skal bruge: Hammer, søm, et underlag til at hamre på, øl- eller sodavandskapsler, ståltråd, evt.perler og fjer.

Du kan gøre sådan her:
1. Først hamres kapslerne flade. (Det er sjovt, der skal bruges kræfter og store armsving :-)
2. Dernæst hamres der huller i med et søm i passende størrelse. (Skal passe til at der senere kan komme ståltråd igennem hullerne).
3. Tænk over at lave huller der hvor de skal bruges. Skal du lave en bil skal der kun to huller i hver kapsel, lige over for hinanden. Skal du lave stjerne-tingen skal der huller hele vejen rundt. Brug fantasien og find selv på flere ting.
4. Nu skal figuren bare formes ved at køre ståltråd igennem hullerne. Ståltråden "hæftes fast" ved at lave en lille snoning om sig selv!
5. Der kan trækkes perler på tråden efter behov.
6.Vupti, nu er kapselfiguren færdig til at hænge op.
God fornøjelse.

2 comments:

  1. Desse tinga var kjempeskjønne! Inspirerande.

    Marian

    ReplyDelete