Wednesday, February 4, 2015

Billedkunst, vævning og finmotorisk træning. DIY

Et af mine billedkunsthold har lavet disse billeder. Eleverne er 6 og 7 år og for nogle af dem var det virkelig en udfordring for hjernen og finmotorikken at skulle væve med papirstrimler. For andre var det det nemmeste i verden, og sådan er det jo med alt det man underviser i!

Du kan gøre sådan her:
Farvelæg et stykke sort karduspapir med vandfaste Caran Dachefarver. (Du kan sikkert også bruge andre vandfaste farvekridt). Lav flotte mønstre og læg et tykt lag farve på.
Dyp dit papir hurtigt i vand og krøl det sammen til en lille kugle. Fold det forsigtigt ud igen og læg det til tørre. Papiret har nu fine krakeleringer i farven og ligner næsten et stykke stof med batikfarve.
Når papiret er helt tørt folder du det en gang på tværs og klipper revner fra folden og ud mod kanten uden at klippe helt ud til kanten, stop 2-3cm før!  Fold papiret ud og nu er du klar til at væve med papirstrimler. Jeg har skåret strimlerne på en skæremaskine, men selvfølgelig kan de også klippes.
Væv en strimmel hele vejen på tværs. Klip enderne af, hvis de stikker ud og lim enden af strimlen fat med en limstift i begge ender.
Væv nu med en ny strimmel og sørg for at skubbe den helt ned til den første. Lim igen og forsæt hele vejen op.
Dit kunstværk kan evt. Limes op på s sort karduspapir, som på nogle af mine fotos.
God fornøjelse. Maria