Mangler du et udflugtsmål på Fyn, så tag til Lundeborg og gå på jagt i de små gader efter "gadekunst". Jeg har fanget nogen af de mange små kunstværker til dig her. Du kan jo se, om du kan finde dem i virkeligehden.....
Thursday, August 30, 2012
Gå på jagt efter "gadekunst" i Lundeborg.
Mangler du et udflugtsmål på Fyn, så tag til Lundeborg og gå på jagt i de små gader efter "gadekunst". Jeg har fanget nogen af de mange små kunstværker til dig her. Du kan jo se, om du kan finde dem i virkeligehden.....
Friday, August 24, 2012
Jeg er blevet smart......
Og grunden til at jeg har fået en "smart" telefon er den ganske simple at vi prøver at få styr på alle "UPS" dagene i vores liv. Altså alle de dage, hvor vi pludselig begge skal et eller andet og hvad så med vores tre børn.....! Med et lærer-job med mange aften-møder og en mand som er en dybt engageret svømmetræner i sin fritid går det tit i kludder. Altså har vi nu lavet en fælles Google-kalender, som vi begge kan tilgå fra vores telefoner, computer, Ipad eller hvad vi nu er i nærheden af! Hvor der det dog bare SMART!
Men krea-livet er alt for fattigt for tiden, så forleden måtte jeg lige sy en lille dims, fordi den smarte telefon var begyndt at få skolekridt fra min taske ind i rillen mellem skærm og telefon!
Hvis du har lyst til at lave en der ligner kan du gøre sådan her:
- Klip to stykker rektangulære stof, der er dobbelt så store som telefonen og så lige 3-4 cm større endnu på hver led.
- Læg dem vrang mod vrang.
- Pres et skråbånd sammen på midten og læg det uden om de to stykker stof på den ene lang-side.
- Sy det på. Jeg har brugt zig zag i en kontrastfarve.
- Læg nu stoffet uden om telefonen med ret-siden ind mod telefonen.
- Sæt nåle i, så du former etuiet helt stramt rundt om telefonen. Sørg for at de to øverste kanter med skråbåndet flugter helt præcist.
- Tag telefonen ud og sy lige præcis der hvor nålene sidder.
- Klip sømrummet ned til 1/2 cm og zig zag kanten rundt.
- Vend rundt til retten.
- Hækl nu et antal luftmasker svarende til åbningen på dit etui.
- Bryd garnet og find en ny farve. Hækl musetakker tilbage.
- (Musetakker: #hækl tre luftmasker, hækl en fastmaske i den første af de tre luftmasker, hækl med en kædemaske musetakken fast i luftmaskerækken. Ca i hver anden eller tredie maske alt efter hvor stramt du hækler#. Gentag fra # til # til hele fastmaskerækken er fyldt ud).
- Sy din hæklede kant fast på etuiet med små bitte sting med sytråd og nål. Hæft enderne på indersiden af etuiet.
- p.s. Hvis min musetakke-opskrift er helt håbløs, så prøv at google det eller slå op i en hæklebog :-)
God fornøjelse og weekend, Maria
Monday, August 20, 2012
Villa Strand........
Som andre "skole-lærer-bloggere" har jeg temmelig travlt her ved skoleårets start...... Mens jeg kommer på plads med alle mine undervisningsplaner, nye elever og diverse forældremøder (både ved mine tre egne børn og alle dem på arbejdet) kan I få disse to lækre villaer at kigge på! De ligger på Strandvejen....... Og det er vel at mærke ikke Strandvejen nord for København. Men derimod på min barndoms ø, Ærø. Villaerne her ligger tæt ved mine forældres hjem og især Villa Strand, har vi altid digtet historier om på vores gå-ture. I kan ikke se det, men havet ligger lige foran villaerne..... Billederne er fra vores sommerferie der ovre. Vi havde en uge i skønt vejr. Vi nåede både et bryllup med jordbærkager og champagne I familiens strandhus, en hestevognstur, en speedbådstur, havneture, rejefisketure, isture, cykelture, strandture og ikke mindst den meget vigtige tur hvor vores 8 årige datter fik huller i ørene i fødselsdagsgave. (En stor dag for hende, hun var "næsten" den sidste i klassen :-)
Friday, August 3, 2012
Impulskøb.......Jeg kom til.......!
Jeg "kom til" at købe dette maleri i sommerferien.
Da vi var på Ærø, var der kommet et nyt galleri i Marstal. Det var Juel Verland Art fra Holbæk som havde åbnet en sommerfilial. Det vat et "næsten" impulskøb...... Tænkte over det et par dage til ferien var slut. Det billede skulle bare med mig hjem, og det kom det så. Her i weekenden skal det op at hænge på væggen.Glæder mig :-)
Laver du nogen sinde vilde impulskøb, fordi du bare VED at det er det rigtige køb?
J
Thursday, August 2, 2012
Her sover prinsesse August og prinsesse Jonas
Her er så det nye skur, med den lækre turkise farve inden i. Min ældste søn August og hans kammerat måtte straks sove der ude. August sover ellers normalt, hele sommerhalvåret, under halvtaget på vores gamle terrasse. I går malede jeg et gammelt skab. Det er blevet kanarie.gult og det er meningen de t skal hænge i skuret til cykelgrej, urtepotter o.s.v. Jeg må se om jeg kan få det hængt op i dag..... Måske jeg så fortsætter skur-billedspamen.... I må bære over med mig, men så kan min mor nemlig også følge med :-)
I eftermiddag skal jeg være lærer for "Den skæve billedskole" i Hadsten. Jeg er blevet hyret til at lave et mini-kursus, der hedder "pimp din cykel" for børn der kommer forbi kulturhuset i dag. Grunden er, at der er et cykelløb i Hadsten i aften og byen har lavet en fest ud af det. SÅ hvis du er i nærheden og har et barn (8-13 år) der har lyst til at pimpe sin cykel, så kig forbi.
I eftermiddag skal jeg være lærer for "Den skæve billedskole" i Hadsten. Jeg er blevet hyret til at lave et mini-kursus, der hedder "pimp din cykel" for børn der kommer forbi kulturhuset i dag. Grunden er, at der er et cykelløb i Hadsten i aften og byen har lavet en fest ud af det. SÅ hvis du er i nærheden og har et barn (8-13 år) der har lyst til at pimpe sin cykel, så kig forbi.
Subscribe to:
Posts (Atom)