Tuesday, November 30, 2010

Papirler....det er for sjovt......!




I søndags holdt vi "krea-med-børn" i min kreaklub. Det var kun 7 ud af 9 kvinder der kunne komme men til gengæld har vi tilsammen 20 børn, og de kunne næsten alle sammen komme! (Krea og glimmer fyldte godt i mit hus:-)

Det store hit blandt store og små, voksne, teenagere og treårige var papirler! Hvid "pap mache" agtig masse, men måske er det lavet af silkepapir?
De var sjovt, og vi brugte selvfølgelig IGEN mine plastivblonder plus kagerulle og lavede de sejeste mønstre i leret! De små runde blomster er lavet med min mormors gamle plasticknapper.
Bagefter standsede vi dem ud med kageforme og så skal det bare tørre!
Hjertejulepynten i smuk hvid blonde er på plads!
Bare ærgeligt at en af kreapigerne kom til at tage mine med hjem !!!!!
Det er planen at de små runde dimser skal blive til smykker, men det må jeg lige arbejde videre med!

Monday, November 29, 2010

Du kan stadig nå adventskransen........

Det der tog længst tid ved denne adventsting, var at grave 40 cm sne væk, for at finde mosset i min græsplæne! (og jeg mangler stadig et par totter!)
Jeg overvejede, at jeg ville have lysene lidt væk fra alt det brændbare, derfor disse omvendte paddehatte.
Paddehattene er lavet ved at dele en pakke ler i fire, forme til fire halve kugler og pakke dem ind i sølvpapir. Mal derefter med alm. acryl, rød med hvide prikker!
Stik tre stykker kraftig stårltåd i lysene (varmes op først, i et stearinlys) og stik ståltrådsdimserne ned i leret inden det tørrer.
Find grankogler og hvad du har af pynt der ellers skal på bakken!
Færdig......
God fornøjelse.

Saturday, November 27, 2010

Jeg ved det, jeg går amok i blonder...!



Her er hvordan mine til og fra kort skal se ud i år.
Nederst kan du se hvad du skal bruge: Maling, et lille stykke grydesvamp og et stykke plasticblonde!
Læg plasticcen over til og fra kortet, dup maling i gennem hullerne og lad tørre!
Du kan sagtens lave 10 stk. af gangen.

Thursday, November 25, 2010

Strips kan man bruge til alt....



Her i vores hus har vi meget sjov med strips for tiden! Jeg har lavet denne pindsvine-tændstiksæske til en, jeg ikke tror der kigger med her. Jeg synes den passer ind i personens boligstil og jeg tror vedkommende vil synes det er god humor! Så nu skal den snart pakkes ind, og foræres væk.
Jeg lavede et lille vævet gitterværk af strips først, derefter stripsede jeg strips fast i gitterværket!!!!!!
Jeg glemte lige at tage billeder inden jeg limede den på æsken, men måske kan du se lidt af gitterværket på nærbilledet, hvis du klikker på det?
Jeg har en julefrokost-underholdnings-ide på vej, der også indeholder strips. Og stripsene er altså ikke så store, så det er håndlænker jeg tænker på! Bare vent et par dage, jeg skal lige have ideen helt færdig!

Wednesday, November 24, 2010

Planten der ALDRIG skal vandes......


Perfekt til lillepigens værelse, og selvfølgelig skulle jeg da også prøve at hækle bloglands berømte paddehatte. Jeg har bla. set den hos Karen og Tusindfryd. Her i fri-hånds-opskrift!!!!! Sofia syntes dukken skulle have en hue, der passede!

Tuesday, November 23, 2010

Der er faktisk færdigt....


Men på en eller anden måde havde jeg ikke den store lyst til at sætte mig selv lige her i det "store udstillingsvindue".... Men på den anden måde, så kunne jeg ikke fotografere mit nye halstørklæde-sjal særlig godt, da det lå på bordet!!!!!
Så her har I mig, fotograferet med den arm, der stikker ud mod dig, mens jeg prøver at fokusere på snestormen uden for!
Garnet er alpaca, pink og bomuld, rød, to af hver slags, altså fire-dobbelt garn! Tror I jeg blev hurtigt færdig!
Og det luner her i snestormen!

Thursday, November 18, 2010

Udvidet hækleknap......


Min krea-veninde Britta fandt ud af, at man kan hækle videre på en knap!
Hun syede et antal knaphulssting rundt om knappen og hæklede videre på dem.
Jeg ved ikke om hun har fået den færdig, og om den ender med at komme på kjolen, som hun startede på her ved mig. Men sød er den! (Knappen har jeg købt i en genbrugsforretning for længe siden).

Monday, November 15, 2010

Nem julegaveide med ungerne......






Du har måske gjort det sidst da du gik i børnehave...??? Det gjorde jeg. Lavede tændstikæsker!
Men her i de mørke måneder, hvor alle os med lidt større børn godt kan have tændstikker liggende fremme, gør det jo ikke noget hvis æskerne er lækre :-)
Bare find papir, knapper dimser og glimmerlim frem og gå igang! Ungerne synes det er så sjovt, så husk at købe masser af æsker.

Sunday, November 14, 2010

Juletræer med sne.


Fra kreaweekenden med pigerne:
En nem julepynt ide. Klip juletræer ud i akvarelpapir eller hvid karton, farv hvid sne med en fedtfarve og mal over med grøn vandfarve eller Ecolinefarve. En snor i og færdig. Det ser flot ud hvis der hænger en masse træer i samlet flok. Kan evt. pyntes med røde kugler eller glimmerlim.

Saturday, November 13, 2010

Vinderen af min Give Away blev.......

Efter et kast med lukkede øjne med en gummidut fra en computer:
Monikat's kreative blog
Tillykke, send mig din adresse på kirkeby(snabela)kirkeby(punktum)eu og jeg vil straks sende dig en tyk kuvert.
Mvh Maria

Friday, November 12, 2010

Whauuu, jeg har fået nye bryster!!!


Og brysterne er ikke bløde tre-børns-amme-bryster men faste og lyserøde med spidse brystvorter!!!!!
Eller det vil sige, at jeg har fået nye fantastiske hæklede bryster i LisbethLys give away!!!!! Tak Lisbeth, de er så fine. Her ses både brysterne og de smarte hårelastikker i Sofias blonde lokker.

Monday, November 8, 2010

Ugler med blondemønster...




På vores krea-weekend blev der produceret ugler i stor stil. Mønsteret på uglerne er lavet ved at duppe maling gennem en plastic-blonde-dækkeserviet. Der blev både testet neon og sort!
Print den nederste ugle ud, klip ud og brug den som skabelon, hvis du ikke har mod på at tegne en ugle selv:-)

Friday, November 5, 2010

Jeg har mistet det.....


Mit yndlings hjemmehæklede halstørklæde-sjal! Og det var en dag hvor jeg både var på seminariet, kørte med bussen og var vikar i Hinnerup Billedskole. Jeg kan have tabt det SÅ  mange steder. Og jeg har spurgt alle steder!
Heldigvis havde jeg garn på lager til at nyt! Tid har jeg ikke så meget af, så garnet ligger 5-dobbelt, for at det skal gå stærkt, og hæklenålen hedder nummer 10 til efternavn! Nu ligger det her i kurven, og venter på de små ledige stunder der kan være mellem lektielæsning og et liv med tre børn, der går til alt muligt.
I denne weekend er det dog MIN weekend. Mig der skal bruges tid på! Jeg skal nemlig holde krea-weekend med tre af mine gamle "syveninder" fra Odense Fagskole i 1991! Den første ankommer fra Odense til aftensmad (og har en forventning om, at hun altid lærer en ny ret mad hos mig! Ha ha, hun får se!)
De næste ankommer fra Kolding i nat og den tredje, fra Vest Jylland, støder til I århus i morgen, for shoppes skal der også!
Mon ikke I kan forvente et enkelt krea-billede i løbet af næste uge, hvis vi da ellers får lavet noget godt! Vi holder disse weekender ca. hvert andet år, og der er intet emne valgt på forhånd, kun fri leg :-) ide-deling og snak!
På billederne kan I også se de lys, ungerne og jeg støbte i efterårsferien i gamle toiletrullerør!
God weekend.

Tuesday, November 2, 2010

Genbrug de gamle broderier...




Hej. Tænkte at I lige skulle have lov til at se de to andre gulvpuder, der normalt ALDRIG ligger i en så pæn bunke som denne! Viste den pink for nylig. Disse to er begge syet med et broderi fra en gammel sofapude, som jeg har vasket og klippet som en cirkel. Blandet sammen med lidt hækleblomster, et blomstret viskestykke og noget kantebånd er de et super opbevaringssted for en masse dyner og vattæpper.