Friday, December 27, 2013

Give away. Lækkert krea-udstyr til dig måske?

 
Kære alle.

Værktøjsfirmaet DREMEL, har givet mig mulighed for, at forære en af deres lækre DREMEL Versa Tip til en af jer.
Værktøjet har mange funktioner, men først og fremmest arbejder det med varme og kører på gas. Dvs lightergas, så det er rigtig nemt og der er ingen ledninger i vejen.
Hvad kan den bruges til? Du kan evt. se denne video: Tryk her eller læse med her under.

Den har mange funktioner.
1. Den kan lodde og der medfølger loddetin (det synes min ene søn og min mand er ret smart. Ingen ledning og de vil gerne låne....).
2. Den kan skære mens den varmer. Fx en snor, der skal skæres over og som ikke må trevle op. Vi har netop skiftet snor i en Diablo. Den kan dog også skære organza og måske lave flotte frynser til et tørklæde, de trevler ikke, fordi de er smeltet i kanten. Se fx denne video
 3. Den kan varme Rhinsten op, så limen aktiveres og de limes fast på det tøj, du gerne vil pynte!
4. Den funktion har jeg testet mest. Den kan opvarme embrossing pulver, som man køber i hobby forretninger. Her under har jeg lavet en DIY til, hvordan du laver et tryk, som på billedet her over. Eller som på trækuglerne med mine initialer.


 
  • Mal eller tegn et billede........ Acrylmaling, akvarel eller en collage, det spiller ingen rolle.
  • Tag et stempel, Det kan være et du selv har snittet i viskelæder, eller et du har købt i boghandleren eller i en hobbybutik.
  • Lav et stempel på dit billede med en halt almindelig stempelpude og drys embrossing-pulver i trykket lige med det samme. Ryst overskydende pulver af.
 
  • Nu er du klar til at smelte pulveret med din Dremel. Vælg den trekantede spids, der spreder varmen fra flammen. Når pulveret er smeltet, har du et flot metallisk stempel.
  • På trækuglerne og den runde træskive, har jeg malet bogstaver og blomst med fortyndet trælim. Jeg har malet med et grilspyd.
Det du kan vinde er følgende: Værktøjssættet fra Dremel og mit billede med de to bebrillede røde damer....

 

Billedet er lidt mindre end A4.
Du deltager i konkurrencen, ved at gøre et eller flere af følgende:
 
1 chance: Skriv en kommentar og meld dig som fast læser af min blog.
2 chancer: Skriv en kommentar og meld dig som fast læser på min blog og link til denne give away på din blog.
 
Skriv i kommentaren, hvor mange chancer du deltager med.
 
Jeg trækker en vinder d. 25. januar.
 
Held og lykke og godt nytår. Maria

Thursday, December 26, 2013

Hyggelig julepynt i min by.

I min by kan man nyde meget fint julepynt på en gåtur i byen. ...
Glædelig jul til jer alle.
Maria

Thursday, December 19, 2013

Snit dine egne stempler.

Jeg leger med viskelæder igen og har skåret en sjov mand / dame. Du kan skære med en lille hobbykniv eller værktøj til linoleumssnit. Prøv, det er rigtigt sjovt. .....
Jeg har også købt en ny rød stempelpude i Søstrene Greene.

Monday, December 9, 2013

Smukke mørke juletræer

Jeg så disse smukke juletræer i går hos en veninde. De er lavet af gamle Cykelslanger. Jeg vender tilbage når jeg har regnet ud hvordan de er lavet.  Hvis jeg altså kan.....

Wednesday, December 4, 2013

Jeg er både til neon og natur.

Jeg har netop købt svampene i dag af en kollega, hvis far har lavet dem. Skyndte mig at købe en ekstra til min sløjdlærerbror. Vi arbejder på samme skole,  så jeg var lige forbi sløjd og aflevere den inden jeg cyklede hjem. Så ved han hvad jeg ønsker mig til jul......
Rensdyrene i baggrunden har han lavet for nogle år siden og min datter står for juledekorationen.