Thursday, November 28, 2013

Sådan laver du en lille engel....



Jeg har lovet mine kristendomskollegaer, at opfinde en engel, vi kunne lave med vores tre kristendomshold her op mod jul.
Jeg har været gennem flere forsøg, hvoraf nogle blev for svære for indskolingsbørn og andre blev for kiksende! Nu er jeg endt på denne model, som jeg synes er ret sød og simpel at lave.
I min klasse laver vi jævnligt en "tegne-diktat" hvor jegikke plejer at fortæle, hvad det er vi tegner fra starten af. Jeg tegner altid med på tavlen undervejs.
Her får du "opskriften" på vores engle. Altså i diktatform!

1.   Tegn en oval som hoved, brug blyant
2.   Tegn en trekantet krop
3. Tegn ben. Dreng eller pige afhænger af kjortellængde.
4.   Tegn hår
5.   Tegn øjne og mund (Fx syngemund og lukkede øjne, men ikke et krav)
6. Klip ud og mal ansigt og hænder med akvarelmaling. Fx Ecoline.
7.   Tegn ansigt og hår op med sprittusch.
 
8. Klip tøj af silkepapir og stofrester.

9.   Prik et lille hul med en tegnestift og træk et stykke ståltråds gennem hullet. Træk en perle på som glorie.
10. Klip vinger af et kaffefilter og lim på
11. Lim en perlemorsknap fast forrest på pigens kjole. Og midt på vingerne. Brug en limpistol.
12. Tegn stribede strømpebukser med en tusch.
 
God fornøjelse, Maria

Wednesday, November 27, 2013

Sådan laver man et smukt juletræ

På mit arbejde laver pædagogerne nogen seje julegaver med børnene.
De tager en stak grene og lader børnene save dem i passende længder. De tager også et stykke af en tyk gren til juletræsfod og et kort stykke til stamme samt et tyndt stykke til toppen.
En af pædagogerne borer et hul gennem grenene lige på midten.
Man tager en lille rundstok og stikker den ned i foden i et dertil boret hul. Rundstokken skal have samme diameter som hullerne i grenene.
Nu trækkes alle grenene på Rundstokken efter størrelse.  Start med stammen (som har sit hul boret på langs) dernæst den længste osv. Grenene kan sættes helt lige eller fx drejes som en spiral.
Til sidst sættes toppen på. Hullet på langs er ikke boret helt gennem den lille gren.
God fornøjelse.  Maria

Wednesday, November 20, 2013

En fugl i nyt lys! Sejt lys....

En af mødrene på min søns friskole har fået en god idé via en af mine gamle ideer.
Hun har fundet mine rigtig gamle filthøns og syet dem i gummislange.
Mega sejt synes jeg. De er så skønne. Det skønne er også, at gummi-hygge-hønsene er blevet doneret til Hinnerup Friskoles julemarked i den kommende weekend. Der kan du komme og købe en til yderst rimelige priser.
Vi ses. Ses vi?
Kom og sig hej, hvis du ser mig:)

P.s. Undskyld at fuglebillederne "ligger ned"! Der er lige noget teknisk, der driller så jeg ikke kan få dem vendt rigtigt!!!!

Thursday, November 14, 2013

Storproduktion......

Jeg har netop haft krea klubben på besøg for at hjælpe med at lave alle disse fade færdige. De skulle samles, jeg havde malet dem på forhånd.
Fadene skal sælges til fordel for den friskole min søn går på.
Hvis du selv har lyst til at prøve,  kan du finde en vejledning og skabelon i højre fane her på bloggen.
God fornøjelse.

Sunday, November 10, 2013

Sådan laver du et et lille hus af gips.....

 
 
I min klasse har vi et emne, der hedder "mig og min by" lige for tiden. Det drejer sig om arbejdsmarkedskendskab! Ja, de skal jo lære noget i 0., 1. og 2. klasse :-) Ud over at lære en masse om, hvad man kan arbejde med, i den by som skolen ligger i og hvad deres forældre laver, har vi også lavet små huse. Husene er lavet udenpå en halv mælkekarton med gipsgaze fra apoteket. Børnene syntes det var skønt (og anderledes og nyt) at arbejde med gipsen og de blev meget glade for resultatet. Vi har malet med acrylmaling og lavet detaljer med Posca-tuscher.

Måske kan du bruge ideen til at lave huse med dine børn. Hvad med julehuse til nisselandskabet???
God fornøjelse.

Kom til Østjyllands hyggeligste julemarked....

 
 

 

Vi har hermed fornøjelsen at indbyde til julemarked

 

LØRDAG D. 23. NOVEMBER og

SØNDAG D. 24. NOVEMBER 2013

 
Begge dage klokken 12-16.
 
KOM OG HENT INSPIRATION TIL JULEMÅNEDEN I DE TALRIGE SALGSBODER, BÅDE VORE EGNE OG GÆSTERNES.
 
Julecafé, levende musik og dans om juletræet, tombola med
1000 gevinster, værksted med julekort, børneboder, adventskranse, actionværksted, juletræer, brændte mandler, hjemmelavet marmelade, nisser, stearinlys, billeder, glasting, dukketøj, juledekorationer - du kan lave din egen, vi har materialerne. Masser af julestemning og godt humør!!
 
 
Det foregår på  FRISKOLEN,
Damsbrovej 11, Norring, 8382 Hinnerup
 
Kom og nyd en eftermiddag i hyggelige omgivelser.
ALLE ER VELKOMNE.

Børn og voksne fra Friskolen

ønsker alle en GLÆDELIG JUL

Wednesday, November 6, 2013

Lækker street art fra Hamborg.

Bare lige en lille lækker fugl! Måske du kan bruge dens farver eller facon til noget krea.....
Jeg går selv og overvejer hvordan jeg kan udnytte fugle-ideen bedst.

Saturday, November 2, 2013

Krea-ideer frigives her:)

I får lige lidt krea-ideer fra da jeg var i Hamborg på tøsetur for nylig.
En sød engel malet på helt almindeligt træ.
Tøjklemmer med tryk og til sidst vinpropper med sjove ansigter. Alle sammen idéer man måske kunne låne til en julegave/Værtindegave hvis man er lidt fingersnild.
Før øvrigt er ordet "fingersnild" da et lidt glemt ord. Det vil jeg lige huske i fremtiden:)