Thursday, December 30, 2010
Nytårspynt.....
Jeg synes at det kedeligste i hele verden er at pakke julepynten tilbage i kasserne. Mens jeg kæmpede med det, kom jeg lige i tanke om at bruge nogle af julekuglerne til nytårsbordet i morgen.
Det er første gang jeg har prøvet at bage kransekage. Min største motivation er at jeg glæder mig til at pynte den sammen med Sofia, jeg kan nemlig ikke lide marcipan!!!!!!! Kagen er lidt skæv men jef satser på at skjule det med pynt!
Tuesday, December 28, 2010
En blød cykel....
Her i min by er der en gade hvor de pynter rigtig meget til jul. Jeg har taget disse billeder ved det hus der altid er aller flottest pyntet i mine øjne :-)
Hyggeligt ser det ud, synes jeg.
Sunday, December 26, 2010
Krea med Sofia....
Sofia og jeg har brugt formiddagen på at hygge med dette kreasæt fra Panduro. Det eneste vi skulle tilføre var æggebakker og en lille papkasse. Det var så hyggeligt og der var dyb koncentration fra min seksårige i flere timer! Nu er hun syg og har kastet op, hun ligger på sofaen med sin far der også er syg!!!! Godt det ikke skete juleaften!
Saturday, December 25, 2010
Vinterhavemøbler...
Blikfang ved en butik i Århus. Neonfarvet tape, det kan jeg lide. Nogen der ved hvor man kan købe det? Glædelig jul alle sammen :-)
Monday, December 20, 2010
Indisk krea-rums inspiration...!
He he. Ikke mit krea-rum men et foto af et billede der hænger i mit krearum! Et udklip fra et blad.Som en reminder om gode farver og ideer der kunne bruges til noget....?
Saturday, December 18, 2010
Strikelise-erfaring søges?????
Jeg har fotograferet dette halstørklæde i Panduro i Århus. Men er der nogen af jer der har erfaring med strikkeliser? Det er strikket på en kæmpe strikkelise.
FX.Er det kun for børn?
Er det kun for folk som mig der ikke har den store strikke erfaring?
Er det i virkeligheden nemmere med strikkepinde?
Jeg synes halstørklædet er fedt, men det er ren acryl!!!!!!! Adr!
Thursday, December 16, 2010
Mærkelige mystiske myg.....
Måske en julegave-ide som drengene kunne lave???? Jeg fandt disse lækre myg oven på et skab på seminariet i Århus!!!! Så jeg ved altså ikke hvem der har lavet dem. Tobias og jeg kaster os over et forsøg en af dagene. Jeg tror bare det må være noget med kraftig ståltråd, malertape, sort maling og lidt bagepapir......???
Vi prøver, I hører nærmere.
Wednesday, December 15, 2010
Vilde døre i Århus...
For nylig kom jeg forbi disse døre i latinerkvarteret i Århus. De ligger i den samme gade og jeg synes på en måde at de er både grimme og flotte!!!!!!
Tuesday, December 14, 2010
Shanes genbrugs-kunstværker
I weekenden var vi en stor flok venner med vores børn på Nyborg Slot, for at høre Shane fortælle historier og se på hans hans fantasifulde værker.
Mens jeg skriver videre på min engelskopgave kan du nyde billederne fra udstillingen. (Læg lige mærke til at det grønne insekt er en barbiedukke :-)
Friday, December 10, 2010
Fedtet paddehat......
Pu ha, tiden iler, men nu fik jeg min store danskopgave færdig i aftes kl. 23.30. Så inden jeg begynder på engelskopgaven, giver jeg lige mig selv 5 minutter til at vise jer den fedtede paddehat!
Gør sådan her:
Klip en paddehat i hvid karton.
Tegn prikker og stilk med en fedtfarve på begge sider, det behøver ikke at dække helt.
Mal over med rød ecoline i toppen og fortyndet rød ecoline på stilken. Lad tørre.
Gentag på den anden side.
Lav et hul, put sn snor i og værsgo...........
Tuesday, December 7, 2010
Tøsede juletræer....
Hold da op hvor har jeg travlt på seminariet for tiden...!
Af en eller anden grund ligger alle de store opgaver op mod jul!
Men mens jeg ikke har tid til at blogge, får I lige disse juletræer at kigge på. Jeps, rigtig gættet, mine plastic-dækkeservietter har været i brug igen!
Du gør sådan her:
Klip juletræ.
Ungernes vandfarver males på begge sider af hvid karton, lad tørre.
Acryl duppes igennem blonde med svamp, lad tørre.
Så den anden side!
Hul i, hæng op. Værsgo.
Jeg har desværre heller ikke tid, for tiden, til at skrive kommentarer ved nogle af jer andre, undskyld på forhånd!!!!
Friday, December 3, 2010
Julefrokost-konkurrence-ide....
Her kommer Idéen med strips, som jeg reklamerede for, for nogle dage siden.
Jeg har samlet fem bunker, som hver indeholder: 15 strips, et lille stykke cykelslange, 3 elastikker, 3 skruer, en rød ståltrådsposelukker og så er det meningen, at jeg lige vil skære nogle grene eller pinde til hver bunke.
Konkurrencen går ud på at festdeltagerne i grupper skal lave den flotteste eller mest fantasifulde hund på 10-15 minutter.
I næste uge, når jeg har været til julefrokosten kan I se resultatet, men ni har I ideen, hvis I skal af sted i morgen!!!!!!
Subscribe to:
Posts (Atom)