Tuesday, March 14, 2017

Sådan laver du en flip flapper med minusstykker.



Vi skal til at have minusforløb i matematik. Eleverne i min aldersblandede klasse er fra 6 til 8 år (faktisk bliver min ældste 2. klasse-elev snart 9 år).
Jeg har lavet denne lille flip flapper "opgave", som kan bruges som en opstarts-leg i nogle af timerne.
Først folder vi en flip flapper efter en you tube video. Fx denne nip napper -video, som er på dansk.
Dernæst skal eleverne skrive nogle tal yderst mellem 1 og 10. Inden i skal de skrive minusstykker, som de selv kan regne ud. Når man løfter en flap, skal det rigtige facit stå der.

Eleverne skal gå rundt mellem hinanden og give hinanden minusstykker. Kammeraten sammen kan de tjekke om kammeraten har regnet stykket rigtigt. Bed eleverne fortrinsvis om at søge nogle kammerater, som de tror kan regne deres minusstykker.

Hvis du ikke ved hvordan "man spiller" med en flip flopper, så spørg en ven :-)
Du kan selvfølgelig også bruge flip flapperen til at øve matematik med dit eget barn hjemme.

Sådan maler du Pippi Langstrømpe






Jeg har malet Pippi Langstrømpemalerier med mit ene billedkunsthold. Eleverne er 6 og 7 år. De har malet på A3 akvarelpapir med acrylmaling. 
Jeg startede med at tegne Pippi sammen med dem. Det foregår sådan, at jeg tegner en rektangulær firkant på tavlen, som skal forestille deres papir. Herefter tegner jeg Pippis hoved, hals, kjole, arme og ben. Til sidst tegner jeg detaljerne. Vi har billeder af Pippe fra de rigtige film til at kigge efter.
Jeg tegner først en hel Pippi på tavlen, mens de kigger på og derefter går de selv i gang.  De tegner med blød hånd med blyant, så de har mulighed for at viske ud. Det med blød hånd er en øvelse i sig selv :-)
Derefter må de male med acryl. Jeg har bestemt farvepaletten midt på hvert bord, men de vælger selv farver til deres eget billede.
Lige nu hænger der 40 Pippier og pynter i vores fællesrum i indskolingen..... Det ser skønt ud.

God fornøjelse, hvis I har lydt til at prøve.
Maria