Thursday, January 7, 2021

Sådan laver du et billede med å. DIY



Mål dansk: Kendskab til å. Lyd og udseende.
Mål billedkunst:
Dette skal du bruge: Akvarelpapir A4, skåret til et kvadrat. Caran Dache oliebaseret hvid farve. Pensler. Vandfarve (farvelader)/akvarelmaling. Glas til vand. Sort sprittusch med tynd spids.

Sådan gør du:
Find alle materialer frem.

Start med at sige lyden for å sammen i klassen. Skriv store å'er i luften. Husk rigtig skriveretning!
Syng: Trå små kånåsårå på Håjbrå Plåds.
Start med at skrive et lille å midt på dit papir. Husk den rigtige skriveretning. Skriv dit å mange gange, så det bliver rigtig tykt og der er meget hvid farve på papiret. Tegn også en ål under å'et.
Mal striber hen over dit papir med vandfarve. Du må gerne male på den hvide farve, malingen vil ikke hænge fast der. Vælg 3-4 farver, der er flotte sammen.



Nu skal vandfarven tørre (Brug evt. hårtørrer). Tegn en ramme med en tynd sprittusch og tegn små åkander og åkandeblade hele vejen rundt i kanten.
Nu er du klar til at farvelægge åkandebladene med en grøn vandfarve.
God fornøjelse. Maria


No comments:

Post a Comment