Sunday, June 16, 2013

Mmmmmm. Rababersaft fra haven.

Det smager så godt.....
Jeg har fyldt vores største gryde med en tredjedel rababer i små stykker.  Topppet op med vand og en god stak sukker.
Derefter kogte det til rababerne var kogt helt i stykker.
Frem med sien. Si det, lad køle af, hæld på flasker og stil i køleskabet.
Vi drikker det med det samme til en familiefødselsdag i dag,  derfor gør jeg ikke noget ud af konservering eller skoldning af flasker.
Man kan også fryse saften i poser.
Kærlighedstape fra Tiger og et skilt med rabarber!
God fornøjelse, hvis det er noget for dig.

p.s. Jeg øver mig stadig i at blogge fra telefonen. Det er ikke altid at vi er lige enige, mig og telefonen. I dag valgte den fx, at oploade alle billederne på hovedet og på siden, selvom de vendte rigtigt fra udgagnspunkt. I mine mange forsøg på at vende billederne rigtigt, fik de den mærkelige facon, de har nu! Og den mærkelige placering! Beklager, jeg lærer det vel på et tidspunkt. Nu til fødselsdagsklargøring. Vi ses.

Saturday, June 8, 2013

En grøn giraf.

Min veninde har fået pige nummer fire.....
Derfor skulle hended lillepige have denne lille prikkede giraf med pink mave. Mønsteret har jeg fået af Lone fra Lones fodspor for flere år siden.
Jeg havde også malet et stort maleri af en zebra, det fik hun også, så er lidt af de afrikanske dyr dækket ind.

Tuesday, June 4, 2013

Hinnerup Billedskole har gjort det igen...

Hvad har de gjort? Jo endnu en gang lavet åben gratis billedskole for byens børn. Hinnerup by holder hvert år børnefestival med loppemarkeder, skaterramper, gymnastik, musik og meget andet. I år havde Line Frøslev og alle de andre gode kreafolk en finger med i spillet.
Min datter og kusinen tilbragte meget af lørdagen i billedskolen.  Og heldigvis for det, for min mand og jeg (og et par stykker mere) lavede frokost til 200 svømmere til et svømmestævne vores ældste søn deltog i.

Thursday, May 16, 2013

Sådan syr din søn en hacky sack....

Nu åbner friskolekategorien igen her på bloggen. Grunden er, at min mellemste søn har skiftet skole og er startet på den lokale friskole. Vi tror at det kreative miljø og en helt anderledes måde at lave skole på passer til vores søn. Derfor skiftet.
Men når man går i 5. Klasse og ikke er særlig vild med fodbold (som de fleste andre børn spiller på skolen) hvad gør man så?
Der var nogen skater-drenge så derfor forærede vi vores søn et skateboard. Men min lillebror sagde til sin nevø: diablo og hacky sack, det er sejt Tobias. Da jeg var lille syede jeg dem selv!!!!!!!!
Altså måtte Tobias og jeg på nettet og finde et mønster. .....
Min seje 11 årige har selv syet den trefarvede hacky sack.
DIY:
Søg på "rounded triangle" på nettet og print dig et mønster. Diameter ca 6-7 cm.
Klip fire rundede trekanter ud af skind. Fx et bil-vaskeskind.
Sy delene sammen ret mod ret med dobbelt tandtråd eller kinesertråd. Brug risting. Træk i snoren undervejs så sømmene rynker lidt.
Når du mangler den sidste side, skal du hæfte og vende sacken om til retten.
Hæld fyld i. Vi har brugt små sten. Man kan også bruge små plastikdimser der er beregnet til formålet.
Luk hullet til sidst ved at sy fra kant til kant med små risting. Træk lidt i snoren og hæft godt.
Det er hårdt arbejde at sy i skind, vi brugte en almindelig lidt tyk synål og en tang til at trække med.
God fornøjelse.  Hilsen Tobias og Maria.

Sunday, May 12, 2013

En klassiker

En klassiker hos os er, at når vi tager i sommerhus med tre andre familier har jeg altid krea-grej med til ungerne.  I år nåede vi dog kun at finde Poscatuscherne frem. ... Her kan børn og voksne i alle aldre være med.

Saturday, May 4, 2013

Kreativt genbrug.....

Jeg har netop hjulpet en veninde med at sy disse to puder til et par konfirmandveninder.
Jeg synes, at der er en skøn kreativ udfordring i at skulle få de gamle beoderier fra genbrugen til at blive lidt mere up to date. Håber pigerne bliver glade for puderne.
God lørdag til jer alle.

Wednesday, May 1, 2013

Billedkunst. Lær om forgrund, mellemgrund og baggrund.

Mit 2. klassehold har lært om forgrund, mellemgrund og baggrund på forskellige måder. For at understrege forskellene har de klippet huse ud i mange størrelser.  Vi har talt om, at de bagerste skal være små og de forreste store o.s.v.
Tip: Et godt sted at klippe huse ud er i rejsekataloger.
Senere har holdet selv diskuteret sig frem til de tre bynavne og på demokratisk vis holdt valgtaler for deres forslag inden der til sidst blev stemt.

Friday, April 26, 2013

S for Sofia.....

Sofia og jeg har øvet fletninger til storebrors konfirmation i morgen. On det bliver denne må tiden vise. ......

Friday, April 19, 2013

Vil du se mit krea-rum?

Hjemme hos os er vi tre der har byttet værelse. Mit krea-rum er kommet på 1. salen, hvilket er lidt træls men vi havde brug for at børnene fik hvert et værelse, hvor døren kan lukkes!  Og som I måske kan se på det ene billede, så er der ikke dør i mit rum. Der er meget plads i mit nye rum og for tiden maler jeg lidt. Jeg kæmper dog for at få ryddet op for på næste lørdag skal vi holde konfirmation og så skulle børnene gerne kunne tegne eller spille her!
God weekend til dig.

Tuesday, April 9, 2013

Konflikt-krea. Sy et etui til computeren. DIY


Hvis du er nødsaget til at tage en fridag, for at passe dine børn, der ikke kan komme i skole, kan du jo sy et etui til computeren. Dette har en lidt sjov forhistorie. Computeren er ny! Jeg fik den, da jeg startede på mit nye folkeskolearbejde. Dejligt! Der fulgte ikke noget etui med. Ikke så dejligt! Når man altid cykler med pc'en i en rygsæk! Det brune stof har sin helt egen historie. Jeg har fået det forærende af en dejlig kollega med udfordringen: "Jeg vil glæde mig til at se på din blog, hvad du kan få ud af min yndlings nederdel, der desværre er blevet for lille". Sådan en udfordring, kan jeg ikke stå for, så derfor kom nederdelen frem, da pc'en blev trængende...
Du kan gøre sådan her:

Klip dit stof ud i to firkanter, der er noget større end pc'en (iPad eller lign.) Hvis det er noget brugt stof som her, er det en god ide at stryge det først, så er det nemmere at klippe lige!
Mal eller tryk på stoffet. Det må gerne være almindeligt acrylmaling. Lad tørre! Du kan også brodere pynt på!
 med knaphulssting.
Klip firkanterne til, så de er ca. 4-5 centimeter større end pc'en på de tre sider. Sy en ribkant på ved at lægge en foldet strimmel rimstof ret mod ret på den ene langside af din firkant. Sy med 1 cm sømrum og træk en lille smule i ribben, mens du syr. Fold ribben op, pres og lav en stikning i en kontrastfarve.
Sy foer på. Læg dit (vatterede) foer ret mod ret på ribkanten, sy det fast ved kun at sy gennem ribben og det brune stofs sømrum. Fold det ned og klip yderstof og foer, så de er lige store.
Zig zag eller over lock rundt i kanten på begge firkanter.
Sy de to firkanter sammen hele vejen rundt på de tre sider, der ikke har rib. Klip hjørnerne af på skrå, så bliver det nemmere at vende til retsiden og hjørnerne bliver pænere.
Vend det hele om på retten og nu er din nye pc-lomme færdig. Håber at syvejledningen er forståelig, ellers spørg gerne.
God fornøjelse, Maria.