Monday, March 12, 2012

Kulørt kaffevarmer. Sådan gør man!



Så blev min kaffevarmer i sommerfarver færdig.... Nu kan sommeren for min skyld godt komme an!
Hvis du vil lave en hæklet kaffevarmer til din stempelkande, skal du bare hækle to kvadrater på ca. 14 gange 14 cm. (Jeg mener vi har 1 liters kanden). Sy dem sammen og hækle en kant rundt om (her, muslingemønster). Du kan helt selv vælge mønster og masker, bare det ender som kvadrater!
Det færdige stykke syes på et stykke uldfilt og forsynes med to store tryklåse, der skal knappes øverst og nederst inde i håndtaget.

Sunday, March 4, 2012

Kender I det...?




Meget sent en aften i sidste uge, fandt jeg pludselig på, at nu skulle der "styles om" oven på et af skabene i køkkenet. Jeg kunne absolut ikke komme i seng, før jeg havde fundet de rigtige røde skåle og gule glas frem fra de steder de nu stod......
Nogen gange ser man slet ikke hvordan der ser ud et sted, fordi det har set sådan ud så længe... Sådan var det blevet oven på vores køkkenskab... Nu er der nyt billede og nye farver, der passer til blenderen :-)
Jeg er selvfølgelig også i gang med at hækle en ny kaffevarmer i muntre farver. Den skal være sommerafløsning for vinter-sælskindsvarmeren som Tore har købt i Øst-Grønland.
Laver du også nyindretninger sent om aftenen, hvis du pludselig bliver inspireret?

Sunday, February 26, 2012

Sådan laver du hjemmesko af sælskind... DIY




Min nevø er lige blevet et år og han ønskede sig fasters hjemmelavede sutsko af sælskind!
Han er en ordentlig basse, så mønsteret I får her er str.1.5-2 år for drenge. Hvis de skal bruges til en pige, skal hun nok være 2-2,5 år.... Selvfølgelig afhængig af hvor store fødder de har, de kære børn.
Jeg har syet rigtig mange af disse hjemmesko, da mine børn var små. Som oftest i sælskind men også i almindeligt skind og en enkelt gang også i tyk uld. Mønsteret er justeret hen over årene, så jeg nu synes, at det har en rigtig god pasform.

Du gør sådan her.

- Klip delene ud efter anvisningerne på mønsteret.OBS....HUSK ENDELIG AT SPEJLVENDE SÅL OG OVERLÆDER!

- Skær/klip de to huller i overlæderet og sy hjertet (eller hvad du ellers synes) over, så det dækker hullerne. Gentag på det andet overlæder.

- Fold øverste kant 1 cm. ned på hælkapperne. Sy en stikning på symaskinen.

- Sy overlæderet til sålen. Jeg plejer at vende ruskindssiden af skindet ud af, så barnet ikke glider. Start ved tåen ved markeringen og sy hen til overlæderet slutter. Gentag, altså start fra tåen igen og sy den anden side. Sy nu den anden sutsko magen til. (Nu ligner det et par tøfler!)

- Sy hælkappenerne til sålen. Hælkappeskindet kommer til at overlappe overlæderet med ca. 2 cm. Start midt bag og sy hen til hælkappen slutter. Start midt bag igen og gentag. Sy den anden hælkappe på lige sådan.

- Vend nu sutskoene om på retten og træk pelshårene frem langs syningen med en nål. Vend sutskoene tilbage til vrangen og klip sømrummet ned til 1,5 mm. Vend sutskoene tilbage til retten.

- Træk en elastik gennem løbegangen på hælkappen. Træk elastikken gennem de to huller under hjertet og sy den sammen til en ring. På sutskoene på billedet har jeg limet et stykke turkis uld som såler i bunden for at varme.

Wednesday, February 22, 2012

Hvordan kan en stor flok selvdøde fugle være så flotte?









Jeg synes det er fuldstændig flot, sådan som Naturhistorisk Museum i Berlin har lagt de døde(formodentlig udstoppede) fugle på rad og række efter farveorden.....

Monday, February 20, 2012

Strikke/hækle/billede-inspiration....









Gedächtnis-Kirchen i Berlin har mange smukke mønstre til inspiration for alle os krea-mennesker.
Jeg var der forleden og fotograferede et par stykker. Måske du også bliver inspireret af smukke mønstre???
Du må gerne låne disse til inspiration..... Om du så tegner, hækler, maler, strikker eller bare synes de er lækre at se på :-)

Monday, February 13, 2012

Mind Maps kan bruges effektivt!


En af mine kollegaer tegner altid "MIND MAPS" når vi skal planlægge et nyt undervisningsforløb. For nylig fik jeg øje på hendes papir, mens vi holdt et møde. Emnet "vand" stod i midten af en cirkel og uden om, havde hun tegnet forgreninger , så hun var klar til at skrive vores ideer til undervisningen rundt om cirklen... for enden af grenene/stregerne.......
I mit hoved var det et dejligt fantasitræ, hun havde tegnet uden at tænke over det. Jeg tegnede det af. Senere blev det til dette træ .......

Saturday, February 11, 2012

Sådan laver du gigant kakkerlakker!!!!!!!!!!






Mit værkstedshold i 4., 5. og 6. klasse har lavet gigantinsekter....
Insekterne er lavet af bonsai-ståltråd. Man laver 3 store U'er til at danne ben. Dertil et langt stykke der bøjes på midten og skal danne krop og følehorn. Kram sølvpapir om kropstykekt og form det i den ønskede form. Tape benene på med malertape. Fortsæt med at vikle malertape om kroppen, til den er som du vil have den.... Nu er du klar til at male...
God fornøjelse....

Sunday, February 5, 2012

Skab skulpturer der isner....





At lave isskulpturer er skønt og der re mange gode ideer rundt omkring i blogland. Fx her ved Line Frøslev hvor jeg blev inspireret....
Iskuglerne er lavet i balloner og de flade skiver der hænger på min hæklede lygtepæl er lavet i bunden af en skål. Den ene har en hæklet lille blondeting i isen, så passer det ene ligesom til det andet.....

På Friskolen har vi netop haft en emne om vand med de yngste elever. Både damp, vand og selvfølgelig is har været testet på forskellige måder.
For at vise isbjergets hemmeligheder (Hvor meget der skjuler sig under havoverfladen) har vi også brugt disse iskugler, som er lavet i balloner. Hvis man putter en i en glasskål med vand, viser det et godt billede af hvor meget der er over og under.... Og ungerne elskede det! Bagefter fik de lov at smadre kuglerne for at lave smelte forsøg: To lige store mængder is i to glas. Salt oven det ene og så holde øje med hvilket der smelter først mens man spiser sin madpakke....
Det er stadig vejr til at lave isforsøg. Gå bare igang og tjek Lines side for nogle søde iskugler med snore omkring!
Maria

Thursday, February 2, 2012

Reliefbilleder




Her kommer lige lidt flere billeder fra mine eleverns sandspartelmasse-billede-projekt.
(4., 5. og 6. klasse).
Du kan hente et link til hvordan man gør i mit forrige indlæg.

Thursday, January 26, 2012

Friskoleliv...


I dag har vi både haft koncert med 8. klasse og fernisering med 4., 5. og 6. klasse til morgensamling på friskolen.
Det er mig, der har morgensamlingen i denne uge og mellemtrinnet vidste ikke selv at de skulle have fernisering. De er i den alder, hvor de siger NEJ, hvis de bliver spurgt om de har lyst........
De har lavet nogle skønne billeder i værkstedsfag. Vi har spartlet sandspartelmasse på plader og trykket forskellige ting i den våde masse. Fx hjul fra legetøjsbiler, blonder, linealer og hvad vi ellers kune finde. Eleverne har der efter tørret maling over billederne adskillige gange. Der skal et lag lak mellem hvert lag og masser af malingen skal tørres af igen med en våd klud. Resultatet bliver ret flot synes jeg. Jeg skal prøve at tage nogle nærbilleder til jer en dag.
Her under er der et par stemningsbilleder! Bl.a. min kollegas skønne skoletaske, som er tilbage fra hendes skoletid og stadig er i daglig brug...
I får også vores klokker!
Vi ringer ind til timerne ved at vælge den rigtige klokke og så gå ud og ringe. De yngste elever ringes ind med klokken med snoren. De mellemste elever har den med håndtaget og de ældste har den store ko-bjælde. Den lille skinnende klokke er til frivillig musikskole om eftermiddagen og den med oplukker kan kun lukke op!
Det tager tid at lære at ringe på min arbejdsplads, men jeg er ved at være der.....




p.s. Jeg har fundet ideen til sandspartelbillederne på Youtube. I kan se dem her:
http://www.youtube.com/watch?v=29CpFc8dgAI&feature=related

color:
http://www.youtube.com/watch?v=a6UNEOj_taQ&feature=related

Saturday, January 21, 2012

Min bror er også kreativ....









Men på en helt anden måde end mig! Han er ved at binde de mest finurlige fluer, fordi han er på vej til Los Roques i Venezuela for at fange Bonefish.....
I får lige et billede fra dengang han fangede en sværdfisk i Mexico...

Wednesday, January 11, 2012

Spartel-billeder.....




Når fritidden er til det, er jeg i gang med nogle forsøg... Baggrunden spartles på, jeg bruger acrylmaling på akvarelpapiir. Når det er tørt, tegner jeg videre med Posca-tuscher. Jeg fider tit rigtig god inspiration ved DoodleDiem hvor man også kan finde gode videoklip med tegneonspiration....
Maling/tegning er dejligt tidsfordriv og jeg tænker godt når jeg tegner (eller laver håndarbejde...)

Wednesday, January 4, 2012

Har du nogen sinde set en Trengel?????


Hvis ikke, så er den her. En trolde-engel.... Trengel. En ganske god blanding af "før og efter kristendommen". Vel egentlig ikke meget anderledes end det faktum, at de fleste både har engle og nisser som julepynt!
Men altså.... Den skønne Trengel har jeg fået i julegave af min krea-veninde. Vi giver hvert år hinanden en hjemmelavet julegave. Denne er klippet ud med en ganske lille saks.
1. juledag hang den allerede på min væg lige ved siden af den gode læselampe, jeg også fik i julegave.