Sunday, November 6, 2016

Sådan laver du kartonfjer med glimmerkant.


Vi skal have skolefest på skolen, og eleverne i indskolingen skal blandt andet lave fjer med glimmer til at pynte bordene.

 Eleverne skal bruge hvert et ark A4 karton i hvidt. Der kan være to fjer på hvert ark. Start med at folde papiret på midten på langs. Fold ud og fold de to sider ind til midterfolden.
 Jeg har lavet skabelonen i halve, så det er meningen, at eleverne skal lægge skabelonen til fold og klippe i dobbelt karton. Folden gør at fjeren er mere stabil, når den skal stå og pynte.
 Læg skabelonen til fol og tegn let med en blyant. Klip ud efter stregen. Husk at lave to fjer hver.

Klip hakker i kanten, det skal være lidt skråt. Start i toppen og klip ned mod stilken. Fjeren skal være foldet imens.


Smør hvid skolelim på kanten med en pensel. Det skal gå 1-1,5 cm ind (højst).

Drys glimmer på. Husk at holde hen over en kasse, så glimmeret kan opsamles og bruges igen.

God fornøjelse. Maria

No comments:

Post a Comment