Sunday, October 23, 2016

Sådan laver du et Y i rivepapir.


Mål dansk: Kendskab til Y. Lyd og udseende.
Mål billedkunst: Eleven kan fremstille en collage med et tematisk udtryk.
Dette skal du bruge: Karduspapir  skåret over i A5, limstifter, blyanter, rivepapir og magasiner med tyk papir-kvalitet.

Sådan gør du:
Find alle materialer frem.

Start med at sige lyden for y sammen i klassen. Skriv store y'er i luften. Husk rigtig skriveretning! Syng: Try smy kynysyry py Hyjbry Plyds. Find på ord, der starter med y.

Jeg har lavet denne y-opgave en del gange med forskellige klasser. "kunstværkerne" bliver altid rigtig flotte. Du kan overføre opgave-typen til alle bogstaver i alfabetet.
  • Start med at tegne en ramme  rundt i kanten. 
  • Skriv et y midt i rammen. 
  • Giv y'et tøj på, så det bliver et ballon-Y.
  • Fyld y'et ud med rivepapirs-stumper. Husk at rive ALLE kanter af rivepapiret. Ingen lige linjer her!
  • Lav rammen samme farve som bogstavet. Jeg plejer at lade eleverne vælge deres farve, men man kan selvfølgelig også lave y'et rødt, fordi det er en vokal.
  • Fyld baggrunden ud med stykker af bogstavsider fra et magasin. Det ser flot ud, at der både er store og små bogstaver blandet sammen.
  • Til sidst kan man klippe eller skære kanten ren.
  • Hæng y'erne op i klassen, så de kan pynte og man bedre kan huske y!

Der kan også laves y-opgaver på samme måde som ved "ugens bogstav I". Se evt her:  Ugens bogstav I

No comments:

Post a Comment