Thursday, December 20, 2012

Sådan laver du en pelskvast til huen. DIY



Det er nemt at lave en pels-kvast til at sætte i toppen af huen.
Strik eller hækl en hue efter et mønster du har eller finder på nettet? Jeg har lige hæklet denne hue til Sofia af dobbelt uld og stangmasker. Jeg starter i toppen og arbejder mig nedad og jeg bruger sjældent en opskrift. Huen er foret med et "pandebånd" af bomuldsjersey, for at den ikke skal kradse! Jeg har syet det fast i hånden med små kaste-sting og ikke foldet nogen kanter ind (de ville ellers fylde for meget).

Kvast:
  • Skær en cirkel af pels. Jeg har brugt kanin, men alt blødt langhåret kan bruges. Du skal skære fra bagsiden, så du ikke kommer til at klippe al pelsen af! Diameter på cirklen skal være ca 8-9 cm.
  • Sy risting rundt i kanten med dobbelt sytråd.
  • Træk i tråden, så pelsen trækker sig sammen til en lille pose. Før den når helt sammen skal du fylde noget i. Jeg har brugt en lille (hue)garnkvast jeg lige havde på lager. Du kan helt sikkert også bruge fiberfyld.
  • Træk nu tråden helt til og hæft et par gange.
  • Nu skal kvasten syes på huen ved at stikke hele vejen rundt om sammentrækningen og ned i huen. (Så sammentrækningen bliver skjult). 
  • Lav evt. en kant på huens nederste kant, der passer i farven til kvasten.
God fornøjelse (med måske en hurtig julegave??? Du kan nå det i aften:-)
Maria

5 comments:

  1. Sød idé:)
    Jeg kan HELT sikkert ikke nå det i aften, for jeg er i fuld gang med et par strømper, som jeg nok ikke når at blive færdig med....

    Glædelig jul til dig. Vi ses jo lige om lidt.

    ReplyDelete
  2. Sokker er nu også lækkert. Det kan jeg ikke finde ud af.
    Glædelug jul til dig også. Vi ses nemlig snart..... Glæder mig.
    Maria

    ReplyDelete
  3. Perfekt DIY! Hvor kan jeg købe kaninskin henne?

    ReplyDelete
  4. Replies
    1. Værsgo du. Længe siden........ :-)

      vh Maria

      Delete