Tuesday, February 8, 2011

Uglepung til uglegylp eller...?


Jeg tror min uglepung (den øverste) bliver til smykker og øreringe, der skal med på rejser og ture, mens Malenes (den nederste) allerede er blevet til hendes nye pengepung.
Uglerne har en lodret lynlås ned midt bag. Du kan printe mønsteret på uglen ud fra pdffen her under.
Du skal bruge:
Forskelligt bomuldsstof.
Sytråd.
Et lille stykke bånd.
Lynlås på 15 cm. (hvis du kun har en der er længere er det ok. Du lader det overskydende hænge ud forneden og syr hen over det til sidst når du syr uglen sammen).
  • Du kan sy uglen sådan her:
  • Klip to forstykker. (Det synlige plus et foer).
  • Klip fire bagstykker. (De to synlige på hver side af lynlåsen plus to stykker til foer).
  • Apliker øjne og næb på forstykket.
  • Pres yderstoffet og læg det oven på foeret og zig zag/overlock dem sammen.
  • Pres 1 1/2 cm sømrum om til bagsiden på bagstykkerne ved lynlåsen.
  • Læg stykkerne på hver siden af lynlåsen, helt tæt til lynet. Sæt nåle i og sy ca. 1 mm langs med lynlåsen i begge sider.
  • Sy foeret til bag på langs lynlåsen. Hvis du kan finde ud af det, så sy det fast kun på lynlåsbåndet og ikke igennem det yderste stof. Hvis du ikke kan finde ud af det, så sy det på langs med lynlåsen i hånden :-)
  • Pres og zig zag/overlock rundt i kanten.
  • Læg de to stykker oven på hinanden ret mod ret. LYN LYNLÅSEN OP (åben). Ellers kan du ikke vende det, når du har syet!
  • Læg evt. et lille tykke bånd mellem de to lag som strop. Husk at stroppen skal ligge inden i uglen, for at den kommer ud på retten, når du er færdig.
  •  Sy nu rundt langs kanten med 3/4 cm sømrum (= en trykfodsbredde).
  • Klip spidserne af "ørene", vend arbejdet, pres og du er færdig.
God fornøjelse.



Printes ud på A4 papir.

10 comments:

  1. Hvor er de herlige - tak for at du deler!
    KH

    ReplyDelete
  2. Hvor er de fine...tak for mønster!

    ReplyDelete
  3. Den er ugleme fin.

    Glædelig onsdag.
    Kirsten

    ReplyDelete
  4. Uuuuuhhuuuuu, hvor er den sød og fin.
    Den skal blive min nye pung!

    Stine:)

    ReplyDelete
  5. hvor blev de punge flotte.. Dog må jeg nøjes med at se på dem da symaskinen er en af mine svagheder....;0) har du bemærket at der er kreativ messe i århus denne weekend?!!

    ReplyDelete
  6. Det glæder mig at I kan bruge mønsteret. Nej Iben, jeg har ikke lagt mærke til den kreative messe. Det må jeg lige tjekke ud. Tak for info.
    Glædelig onsdag til jer også.
    mvh Maria

    ReplyDelete
  7. Igen en skøn ting fra dig. Jeg har tildelt dig en award. HVis du vil lege med, kan du se det her:
    http://brombleberries.blogspot.com/2011/02/award.html

    ReplyDelete