Wednesday, April 14, 2010

Hjemmelavede fødselsdagsflag.

Sofia og jeg lavede disse fødselsdagsflag sidste gang hun havde fødselsdag. Det var hendes egen ide, som vi brugte til at udfylde tiden med, i dagene inden børnehaven skulle komme hjem til fødselsdag. Nu hænger de og hygger under en bjælke på hendes værelse.



Det er helt almindeligt printerpapir, som vi har klippet i trekanter og malet med vandfarve.
Sådan her:
  • Et A4 papir foldes op den lange led, klippes igennem folden og er derefter klar til at blive delt ind i trekanter, som klippes ud. 
  • Mal på den ene side med vandfarve. Lad tørre. Mal på den anden side!
  • Til sidst foldes flagene en centimeter foroven og limes omkring en selvlysende murersnor. Eller en anden brugbar snor, som ikke knækker alt for let!
  • Så er du klar til fødselsdag:-)

3 comments:

  1. Å hvor er de fine og så er det fødselslarens egen idé. Jeg elsker når de selv får den slags ideer, det gør mig glad hver gang.

    (Og har jeg iøvrigt nogen sinde fået sagt at jeg er vild med din blog og de imponerende mange ideer du får vist frem? TAK)

    ReplyDelete
  2. Dejlig idé som børnene nemt kan være med til :)

    ReplyDelete
  3. Tusind tak for din fine ros Marina. Mette, det er nemlig en ide som alle kan være med på og som bliver sød og farvestrålende uanset maleevner:-)
    Maria

    ReplyDelete