Jeg er blevet udfordret af stinehoelgaard til at vise fem gode loppefund fra mit hjem. Det gør jeg gerne, og der ligger faktisk også lidt flere lopper på et indlæg for nogle dage side. Du kan kigge under bogmærket "indretning".
Men her kommer den topersoners sofa, som ikke er et loppefund på den "rigtige" måde, men et lækkert stykke arvegods. Mine svigerforældre købte, da de var unge, denne sofa plus en trepersoners plus to lænestole. Vi har været så HELDIGE at få hele stakken.
Her kommer en spejbakke som jeg har købt på et loppemarked i Santa Cruz, Californien da jeg var au pair der ovre for snart 20 år siden. På billedet kan du også lige ane min nye Anne Black vase, som er så smuk. Du kan købe dem her.Glassene på bakken er fra Kirkens Korshær. Bagerst et par super loppefund. Jeg leder altid efter gamle, små sølvfade, som jeg bruger til underskåle til blomster og til at stille bloglys på.
Her kommer nogle gamle lygter som jeg ikke engang kan huske, hvor jeg har købt! Thermokanden er så gammel, at min mand ikke synes, at den er værd at samle på!
Her kommer vores Wegner sofabord som vi har købt brugt, og som er helt fantastisk med en smart udtræksplade. Bagerst kan du se lænestolene fra svigerforældrene.
Her kommer den gamle ølkasse. Vi har nogle stykker på ungernes værelser. De fleste har jeg fundet rundt omkring i storskrald, men der er vist også en fra mit barndomshjem.
Det var vist lidt flere end fem loppefund, jeg håber at MetteB vil følge legen op. Ligeledes håber jeg at westmose vil være med.
Glæder mig til at se jeres lopper.
God dag. Maria.
Hej, Kirkeby. Det vil jeg da gerne også selvom jeg, ligesom du, allerede har vist flere billeder. Det er så dejligt at smutte rundt med kameraet i dagslyset og finde sine dejlige fund frem :)
ReplyDeleteI øvrigt er det da et helt fantatastisk arvestykke med sofaer og stole!
Ølkasserne har vi også nogle stykker af.
KH Mette
Man kan altid se på flere loppefund:-)
ReplyDeleteMå nok også heller se til at få taget nogle billeder:-)
Dejlige loppefund du har.
ReplyDeleteDet er altid så hyggeligt og sjovt at se hvad andre har fundet.
Hilsen Gitte
Hej Maria,
ReplyDeletefedt du gad og være med!
Sikke nogle dejlige fund og arvegods. Kan godt lide kontrasterne i jeres hjem, sølv bakke fra Santa Cruz og de rustikke lygter, fedt:)
Stine