Monday, May 28, 2012

Christiania i billeder...

Så lækkert bor man på Christiania. Bare det var mig, der kunne sidde med tæerne i vandet og skrælle gulerødder! Der er langt fra den jyske muld, hvor vi bor til Ærø hvor jeg kommer fra og hvor man kan sidde med tæerne i rigtig salt vand!

Sunday, May 27, 2012

Jeg overvejede at sy det selv, men....

...nogen gange bliver man bare nødt til at hive pungen op af dametasken!
Og sådan var det da jeg så dette forhæng af voksdugs-strimler! Jeg overvejede i et halvt minut om jeg kunne sy det selv... Men så måtte det med hjem! Lige med det samme! Tobias og jeg var på 10 års tur (En tur vi har her i familien når man er 10 år. Alene med mor til København). Vi havde gået tur på Kristiania, lige uden for porten og rundt om det første hjørne mødte vi en butik, der bare strålede af farver og lækre ting! Jeg kan desværre ikke huske hvad den hedder, men hvis du skal lede, er det lige mellem Kristiania-udgangen og Christians Havns Metro! Selv min mand synes, at det er ok med det nye farvestrålende flue-fanger-forhæng, selv om det faktisk hænger i hans computerrum!!! Det er der vores terrassedør befinder sig.

Sunday, May 20, 2012

Friday, May 18, 2012

Sommerhus og lækre detaljer.

Så er der lige lidt billeder fra en vindueskarm i sommerhuset, som vi lånte i Bededagene. Flagene i vinduerne var oppe fordi vi holdt fødselsdag for min ældste søn, som blev teenager!!!!!

Wednesday, May 16, 2012

Sommerhus-serie: Pæn pejsepynt.......

Så hyggeligt kan det se ud på en pejsehylde...... Flagene på lysestagen var nogen jeg havde med som sommerhusturens yngste medlemmer kunne lave...... Gog Kristi Himmelfartsferie.

Monday, May 14, 2012

Indretnings-serie. Sommerhus her we come.....

Her kommer lige lidt skønne billeder fra det sommerhus, hvor vi holdt Bededagsferie. Jeg regner med at fortsætte kavalkaden over den næste uges tid. Jeg har mange gode billeder fra huset.... De tre billeder i dag, er fra badeværelset.

Saturday, April 28, 2012

Collagekunst og svævende fisk...

Sidste weekend var min friskole på besøg på nabo-friskolen for at holde et møde. Forældrene på vores skole var igang med hovedrengøring overalt, så der var ikke plads til os lærere og vores møde. Det er jo altid rart at se andre skoler og jeg havde heldigvis kameraet i tasken. Her er lige et par billeder som måske kan være inspiration til andre billedkunstlærere end mig. De store fisk, der hænger i loftet på et af billederne var kæmpe store og yderst dekorative, som de hang der og drejede langsomt rundt! Solopgangen er en kæmpe collage af ugeblade og de to malerier er helt sikket inspireret af Poul Pava....

Friday, April 20, 2012

Jeg kan blive så glad over nogen skilte...

...når de er så fine som disse. Jeg har været på skolebesøg i dag på en anden friskole end den jeg arbejder på. Blandt mange skønne ideer, både fagligt, strukturmæssigt og billedligt stødte jeg på disse skilte over hele skolen. Det er ganske enkelt et stykke mdf-plade, som der er tegnet på med Caran Dache. (Jeg gætter på, at det er de oliebaserede farver, idet skiltene til sidst er dækket med limlak. De vandbaserede farver vil flyde ud, hvis de lakeres med limlak). På siderne var skiltene malet med sort maling.

Wednesday, April 11, 2012

Faster Karens broderier...



Min mor havde den yndige lille dreng med til mig, som sidder på den midterste sofapude. Hendes gamle faster Karen har syet den, men hun har været død i mange år. Broderiet har været rammet ind og hængt i mine forældres hjem. Nu synes min mor at tiden var inde til en oprydning. Heldigt for mig, så blev det til en ny sofapude. De to andre er også forholdsvis nye.
Puder er vist de største sy-projekter jeg kan overskue for tiden.....
Ærgeligt nok har jeg måttet sige ned tak til at sy et par brudekjoler og en konformationskjole. Jeg har ikke tiden lig nu... Øv....

Monday, April 9, 2012

Æg med cirkler.... Glædelig hverdag!



Bare lige for at sige god påske og tillykke med hverdagen, får I lige et sidste påskeæg. Det er malet grønt med almindelig vandfarve og derefter er der tegnet cirkler og prikker med sprittusch.
Ægget er ikke pustet ud, men en æggeskal fra et blødkogt æg, der hænger med åbningen nedad.

Glædelig hverdag.....
Maria

Friday, April 6, 2012

Hæklede pap-æg.....





Jeg har set disse æg på mange blogge, både her til påske og til jul (hvor det selvfølgelig var hjerter). De er søde, synes jeg og så kræver de ikke de store hæklefærdigheder. Hvis du ikke kan hækle, eller hvis du skal lære dine børn det, så er det måske her du skal starte.....
(Jeg anbefaler you-tube til at finde gode hækle-skoler hvis man er helt begynder...)

Sådan laver du æggene her:
1. Klip to stykker karton ud i æggeform og lim dem sammen. Hvis du har meget lækkert papir ligende klipper du to stykker og limer dem på hver side af et stykke karton. (Jeg har brugt noget hvidt karton jeg engang har lavet maleforsøg på.

2. Klip huller rundt i kanten med en hultalg. Jeg har brugt en mellemstørrelse hul. Der skal ca. være en halv cm fra kanten og ind til hullet og der skal ca. være tre kvart cm mellem dem.

3.Nu er du klar til at hækle fastmasker hele vejen rundt. Hækl to i hvert hul. Start i topen af ægget og slut med at binde de to ender sammen til ophæng.

God fornøjelse.

Tuesday, April 3, 2012

Sådan laver du pink æg med mønster...






Her ved os er der blevet produceret lidt påskeæg. Samlingen skal jo helst fornys lidt hvert år!!!!!! Til stor ulempe når alle æggene skal ligge et eller andet sted resten af året! Fornyelse skal der dog til og i år har jeg faktisk valgt at male ovenpå nogen af de gamle æg. Så fylder det jo ikke mere i kasserne....
Disse æg er almindelige vatæg fra hobby-forretningen, som jeg har malet pink med acrylmaling. Derefter har jeg ladet dem tørre. Det sorte mønster er lavet med en tynd sort Posca-tusch.

Wednesday, March 21, 2012

DIY. Sådan laver du påskekyllinger på den sjove måde...



Hej.
Den opmærksomme læser kan måske huske, at disse kyller har været på bloggen før????
Jeg blev helt glad da jeg fandt dem lige før og tænkte at I måske kunne bruge en opskrift...? (Selv om de godt nok også pippede forbi sidste år...)!

Klip en ægge-oval ud af karton eller endnu bedre, kraftigt akvarelpapir.
Læg et stykke blonde over. (Stof eller plastic) og dup eller spray maling på kyllingen.
Hvis den skal have æggeskal for neden, dækker du af med et takket stykke papir under blonden, inden du maler.
Når der er blondemaling på begge sider, er du klar til at klippe øjne og næb.
(Næbbet er stykke akvarelpapir, som jeg har malet med neon-pink maling.
Når malingen er tør kan du lime næb og øjne på og tegne briller med sprittusch.
Klip huller til benene med en hultang og sæt pink murersnor(fra byggemarkedet) i hullerne som ben.