Thursday, September 30, 2010

Kan lammeknogler bruges som pynt på bukser?


Ja, det kan de godt.....
Dette skindmærke stammer fra en knogle, der var i en lammekotelet! (En rygknogle, tror jeg). Jeg spiste koteletten, sendte knoglen en tur i opvaskemaskinen og derefter i kopimakinen, hvor den blev forstørret lidt op. Så var den klar til at klippe ud og blive brugt som skabelon til skindmærket. Det er nemmest at sy skindmærket på inden du syr bukserne sammen!
Et skindmærke kan vaskes temmelig mange gange inden det går til, og til den tid er barnet vokset fra bukserne! Dette mærke sidder bag på de blå bukser i stedet for en baglomme.

Tuesday, September 28, 2010

Teknisk hjælp søges......

Jeg har kæmpet med et problem et stykke tid og kommer pludselig i tanke om, at jeg kan spørge jer!!!!!
Jeg VIL SÅ GERNE af med den prikkede baggrund jeg har på bloggen (jeg har nemlig fundet en ny med prikker i en anden farve :-)
Jeg kan huske at jeg i sin tid lagde baggrunden ind, ved hjælp af html koder som jeg pastede ind i bloggens html-koder. Mit problem er nu, at jeg ikke kan finde baggrundskoderne i den lange liste af koder!!!! Jeg kan ikke finde noget genkendeligt, såsom prikkernes logo etc.........
Hvad gør jeg? Jeg er selvfølgelig bange for at komme til at slette noget, der ikke skal slettes!
Er der nogen her ude i cyber space, der kan hjælpe mig?????
Tusind tak på forhånd.......
Maria

Friday, September 24, 2010


Prøv lige at lave skøre fugle med ungerne i weekenden! De synes det er helt vildt sjovt!
Disse er formet af kraftig ståltråd. (Den bløde af slagsen, der fås i hobbyforretninger). Derefter er de, fra venstre mod højre:
Grønt hoved: Et gitter er snoet på med tynd vindseltråd og dernæst væves der med garn. 
Træhoved: Rullet ind i uld og grøn ståltråd snoet uden om. Hårtot i alm. ståltråd.
Sort hoved: Det er et stykke cykelslange, ventilen er næbbet og så er den snoet ind i en masse ståltråd, for at give en krop.
Til sidst er fuglene støbt ned i en engangskop med lidt gips.

Wednesday, September 22, 2010

Paddehatte sengetøj.



Jeg syede dette sengetøj til Sofia sidste år. Det er ikke særlig svært eller tidskrævende at sy sengetøj. Man sparer en masse penge og så kan det sys lige i det sjove stof man ønsker.
Dette sengetøj er absolut Sofias yndlings af slagsen!

Monday, September 20, 2010

Flet en papirkurv............. Papir genbrug!

Her får du lige en ide til genbrug af de gamle aviser!
På papirkurven er det øverste stykke flettet af rispapir og sort karton.
Stykkerne er syet på en del lag gamle aviser, som er klippet i rette størrelse.
Det er alm. hessian der er syet under det flettede stykke!
Nederst er en bort af avis der er lagt i  læg og kantet med sort karton.
Til sidst er de fire sider syet på den kvadratiske bund, og derefter sys siderne sammen.
Det vigtigste her er kreativ tænkning og MEGET korrekte mål på sider og bund, for at delene passer sammen!
God fornøjelse!

p.s. Du kan klikke på billedet for at få det endnu større!

Wednesday, September 15, 2010

Solsorte-uglen...



Jeg har (langt om længe) opdaget den store fornøjelse ved blogbytterier! Ved ikke, hvorfor det skulle tage mig så længe! Ved det første blogtræf jeg var til, mødte jeg LisbethLys som jeg havde skrevet en del med over længere tid! Lisbeth synes hun burde eje en af mine cykelslangepenalhuse og til gengæld blev min datter den lykkelige ejer af dette lilla hårspænde. Jeg blev ejer af den fine solsorteugle (som er en solsort) men som jeg kom til at kalde en ugle(!) Den hænger lige over min symaskine til dejlig inspiration, og minder desuden om hyggelige krea-timer til blogtræf!

Tuesday, September 14, 2010

Hæklepenalhus der virker......




Min kreaveninde Britta har lavet dette skønne hæklepenalhus til mig. Vi har en aftale om, at vi laver en hjemmelavet julegave til hinanden hvert år! Og denne er en af dem. Synes bare det er en god ide, jeg lige ville dele med jer!

Monday, September 13, 2010

Har I set en lilla ko?



Jeg fandt disse mærkelige metal-køer på et loppemarked i sommerferien. Jeg tror de har været tallerkener til en ordentlig steak! Efter grundmaling og en masse gange lilla er de nu lysestager i vores stue og på badeværelset!
Jeg ville gerne have haft dem røde, men havde lilla på lager.......!

Jeg undskylder stadig for det grafiske rod her på siden, men jeg kan ikke lige finde ud af at lave det i orden, og studiet fylder SÅ meget tid for tiden!

Wednesday, September 8, 2010

Bytte-blog-gaver. Det er for godt....



Jeg har byttet en af disse punge med Malenes hverdage for dette lækre stof, der kom i en meget fin pakke i går! Nu tænker jeg lige over om det skal blive til nye punge ( men det er synd at klippe de fine mønstre alt for meget i stykker), måske sommerhusagtige sofapuder eller noget helt andet! I må vente og se :-)

p.s. Jeg undskylder for det totale grafiske rod her på siden! Jeg troedee liiigeee jeg kunne lave ny baggrund i et snuptag! Men nej! Jeg kunne have sagt mig selv at DET TAGER TID at blogge!

Tuesday, September 7, 2010

Dåser...

Karen har opfordret til at vise dåser.....! Jeg tænkte, at der kunne jeg ikke rigtig være med, og blev så alligevel overrasket efter en tur rundt i huset med "dåsebrillerne" på! Jeg har jo egentlig en god stak, de er bare drysset jævnt rundt omkring. Her ser du et udvalg!
Pink gammel dåse, der altid står fremme.
Hvide gamle dåser, som ungerne bruger til tegnegrej, og som der desværre er "nogen" der har tegnet på!
Den eneste gamle dåse er den øverste, som jeg fik den af min mand da jeg blev håndarbjdslærer med en rød rose i.
Ny dåse fra min venindes lækre butik http://www.zikzakzebra.dk/
"Canoe" dåsen har jeg arvet fra min mormor, hun brugte den til knapper og jeg har tit som barn siddet og rodet i hendes knapper! Den bagved er fra et lopperæs...

Thursday, September 2, 2010

Ideer fra en brugt fest.

Ja festen er brugt, for det var i lørdags, men her er lidt billeder...



Farvede stearinlys i gamle sylteglas. Åkander i zinkbaljer....



















Farvede blomster i farvede dåser!



















Lamper fra spøg og skæmt butikken i Jægergårdsgade i Århus!

Tuesday, August 31, 2010

Stilhed efter stormen. 10 om mig...

Jeg er blevet opfordret/udfordret af Stine til at skrive ti ting om mig selv. Her kommer de med lidt forsinkelse! Der er to grunde til forsinkelsen og stilheden her på bloggen: Studiestart og stormen....

  1. Jeg har i rigtig lang tid planlagt en overraskelsesfest for min mand som blev 40 i sommerferien. I lørdags overraskede vi ham og han havde IKKE opdaget noget :-) Det var det jeg mente med stormen! vi havde et brag af en fest, med 50 mennesker mast ind i vores hus!
  2. Jeg er ikke ret god til at have hemmeligheder helt alene, så en gang i mellem måtte en af gæsterne lægge øre til planlægningslister, indkøbslister, bordplaner m.m.
  3. Jeg elsker at planlægge, og er vist ok god til det ;-) Naboernes køleskabe, frysere og diverse skure i deres haver var involveret i projektet!
  4. Min mand er et konkurrencemenneske, så derfor skulle der selvfølgelig være konkurrencer til hans fest. Præmierne var disse hæklede guldmedaljer, som jeg havde lavet med inspiration fra Puk.
  5. Damerne i den lokale genbrugsbutik fulgte også med i mit havegilde (som endte med at blive presset ind i huset pga. kulde), fordi jeg havde købt en masse kulørte duge af dem, i flere omgange!
  6. Midt i al min tjekkede planlægning, lykkedes det mig alligevel at glemme at sende en enkelt invitation ud! Det blev dog opdaget af nogle andre gæster og fejlen blev rettet!
  7. Jeg havde syet flagranker med inspiration fra Karen, men dem må I se en anden dag, hvis der er nogen fra festen, der fik taget et ordentligt billede!
  8. Jeg er stadig træt nu tre dage efter! Studiestart og festoprydning hænger ikke lige godt sammen.
  9. Studiet...... Engelsk, dansk og didaktik i år! pu ha.... mærkeligt at jeg ikke valgte billedkunst, materielt design og andre krea-fag! Men jeg lod fornuften vælge, den gang jeg startede, og det er sikkert godt nok! (selvfølgelig havde det været bedre med fysik, kemi og tysk, men der sætter jeg alligevel grænsen!)
  10. Jeg (og min mand) laver fire madpakker og seks frugtposer (brød og frugt) hver aften efter kl. 23, og det er ved at være snart, så vi "ses" en anden gang!
Jeg er så forsinket med at skrive de ti ting om mig, så jeg sender ikke legen videre, håber det er ok med jer?

Sunday, August 22, 2010

Dragebilleder.



Hvis du har drengebørn, så er det ikke altid til at overtale dem til at male bileder til væggen!
  • Jeg fik en af mine drenge til at tegne de sejeste drager han kunne.
  • Bare på alm. papir og med blyant og farveblyant.
  • Da han var færdig gav jeg ham en tynd sort tusch, som han skulle tegne dragerne op med igen. Ikke helt populært, men han gjorde det!
  • Så overtog jeg. Jeg klippede dragerne ud, lidt uden for stregen, og limede dem op på et sort stykke karton.
  • I en ramme med dem, og så færdig, og op på væggen med det samme, så han kunne se resultatet af sine anstrengelser.
  • Selv om dragerne nu har hængt der et par år, er der stadig mange af vennerne , der kommer her i huset, som kommenterer dem og synes de er flotte! Og det har han jo ikke noget imod, ham sønnen! :-)
Ovenover dragerne, hænger et lille bitte gækkebrevshjerte som han sad og klippede ud en dag , uden at tænke over det. Jeg snappede det, og fik det op på væggen. Nu er min ældste søn også repræsenteret på væggen blandt børnekunsten, selvom han ikke tegner og maler ret meget overhovedet!