Saturday, April 12, 2014

Sådan laver du grafiske æg...


For leden købte jeg to kæmpe viskelædere i et supermarked. Jeg snittede mønstre i viskelæderet med en linoliumssnittekviv.  Derefter lavede jeg en stempelpude af en skumvaskeklud og lidt fortyndet acrylmaling. Jeg stemplede mønstre på begge sider af et stykke akvarelpapir, klippede ud til æg og syede dem sammen til ranker på symaskinen. Nederst bandt jeg en perle på tråden for at give lidt tyngde.
De nederste billeder er lavet af mine elever fra 0.-2. Klasse.  De lånte viskelæderet.....
Helt nederst kan du se det store viskelæder...

Thursday, April 10, 2014

Se skønne gækkebreve i anderledes materialer.

På min ene søns skole er der en gækkebrevskonkurrence i anderledes materialer. Her ser du fire af de meget forskellige bud. Øldåse, porcelæn,  støvmaske og avis..... fantasifulde børn der går på Hinnerup Friskole.....
Spændende at høre hvem der vinder.
God påske inden længe. ...

Thursday, April 3, 2014

Jeg har malet mønstre på gulvet.

Jeg kom bare lige til det! Jeg havde netop grundmalet en plade til det hønsehus jeg er ved at bygge. Så stod jeg der med penslen og så på det grå betongulv..... så var vejen ikke lang til lige at dyppe et par ekstra gange. ....

Wednesday, April 2, 2014

Wegner ville have blevet 100 år i dag.

Derfor synes jeg lige at jeg vil vise mit skønne lille Wegner sofabord.
Det er købt brugt på Laurits for mange år siden og vi er super glade for det. Det har en fin lille klap hvis der er flere kaffegæster.

Wednesday, March 26, 2014

Lav selv et gåseæg med pynt!

Jeg har haft dette fine gåseæg i mange år. Det er købt i en lille hyggelig butik på Trianglen på Østerbro. Har flere gange prøvet at kopiere det men kan ikke få elefanttråden til at ligge tæt om ægget.  Måske kan du?  Her har du ideen......

Sunday, March 23, 2014

Indisk ide til. Sådan maler du med børn...





 
Da vi var i Indien i februar, var jeg med vores venners datter i skole en dag. Heldigvis havde de art-class og så havde jeg lejlighed til at tyv-stjæle en ide, som jeg allerede har brugt i min klasse og som du nu også kan låne, hvis du har lyst.
 
På billederne fra Indien kan du bl.a. se at børnene har skoleuniformer på. Du kan også se, at de to drenge med tørklæder er Sikh'er. De mest troende sikher klipper aldrig deres hår og skæg, men gemmer det i stedet i en turban. Man må begynde at gå med rigtig turban, når man er konfirmeret.
 
Hvis du har lyst til at lave billeder, med dine elever eller børn,som dem, de lavede på Lauras skole kan du gøre sådan her:
 
  • Eleverne vælger en farve og får også en hvid.
  • De blander en lille smule af farven i den hvide og maler en cirkel på akvarelpapir. (Vi brugte A4).
  • Derefter fortsætter de med at blande en lille smule farve mere i den hvide og male rundt om cirklen.
  • Fortsæt til hale papiret er fyldt ud. Der kan også være flere forskellige cirkler.
  • Når malingen er tør skal der males et motiv med sort.
  • Jeg valgte at undervise min elever i, hvordan de nemt kunne male Pippi Langstrømpe fordi vi har et Astrid Lindgren-tema netop nu.
  • Eleverne kan helt selv vælge, hvad de maler eller du kan vælge et tema til dem.
God fornøjelse. Her er en sjov måde, at lære at blande farvetoner på.
 
 
Hej fra Maria
 

Thursday, March 6, 2014

Tag på Aros i Aarhus....

Vidste du at Aarhus hed Aros i rigtig rigtig gamle dage?
I går var jeg på besøg med mine kollegaer fra skolen. Altså os fire som sidder i billedkunstfagudvalget....
Jeg kan varmt anbefale uddelingen med Tal R. Billederne her i indlægget er alle fra netop den uddeling.

Saturday, February 22, 2014

Farvespam fra Indien.

Vi er netop vendt hjem fra Indien. Her kommer lige en lille farvespam i de turkise toner. Billederne er fra en gåtur i Old Delhi.

Det nederste billede er sække med palietter hvor af mange er spildt på jorden. 

Friday, February 14, 2014

Henna-tatoveringer

Jeg sidder i Jaipur i Indien og tænker på, at hennatatoveringer ligner "doodeling", altså de små krusedulle-kunstværker du tegner, mens du taler i telefon. Bare sat i system.....
Jeg er sikker på at hennatatoveringerne findes i mange forskellige kvaliteter, ligesom alt andet i Indien.
Min er ikke specielt omhyggeligt lavet og kort efter købte jeg 100g henna, så jeg selv kan prøve, når jeg kommer hjem. Inderne laver tatoveringerne til fester, fødselsdage og andre festlige lejligheder.
Når hennafarven er langt på, skal det tørre over en time før man tørrer overskudsfarven af. Så kan den holde et par uger.

Tuesday, February 11, 2014

Monday, February 10, 2014