For rigtig mange elever er det en stor støtte og hjælp at have visuel støtte til matematikindlæringen, hængende fremme på væggene i klassen. Arbejder man med minus, synes jeg, at der skal hænge understøttende minusplakater i den periode, man arbejder med minus. Når man skifter til plus eller noget andet, skifter man også den visuelle støtte. Der skal ikke hænge alt for meget fremme. Det forvirrer mere end det gavner!
Eleverne kan sagtens selv være med til at lave den visuelle støtte, og jeg tror de lærer mere af, selv at skulle producere plakaterne fem for at vi lærere bare hænger noget færdig produceret op på væggene, som eleverne ikke føler ejerskab til.
Mine elever måtte lave en minusplakat til et minusstykke de selv valgte, alt efter deres niveau og hvad de kunne overskue at tegne! (357 - 39 fylder rigtig meget på en tallinje!)
Opfordr eleverne til at finde på så mange måder som muligt at vise deres minusstykke. Fx med penge. Med en regnehistorie. Med streger, tal, fingre, kasser der farves o.s.v.
Eleverne kan evt. fremlægge deres plakater for hinanden i grupper.
God fornøjelse. Maria
No comments:
Post a Comment