Friday, September 2, 2016

Sådan laver du et kreativt M på computer.

Folkeskolens Fælles Mål foreskriver at eleverne  skal være bekendt med digital billedbehandling, inden de forlader 2. klasse. På min skole har vi arbejdet med små tegneprogrammer fra National Gallery og Art. Til bogstavet M foreslår jeg at man arbejder med programmet Brushster, som har en masse forskellige pensler.
Mål dansk: Kendskab til M. Lyd og udseende.
Mål billedkunst: Eleven kan bearbejde billider digitalt. Eleven har viden om digitale værktøjer til billedbehandling. Eleven kan fremstille digitale billeder. 
Dette skal du bruge: En computer eller iPad pr elev. Evt USB-stik. Det er også rart at have et Smat board/Active Board for at vise eleverne, hvordan de digitale værktøjer virker.

Hjemmesiden ser sådan ud og Brushster er det midterste af de tre små programmer nederst i billedet. Man kan down loade driveren, hvis man starter ude fra forsiden.

Tal med eleverne om bogstavet M. Sig lyden sammen og skriv m på ryggen af hinanden eller i luften. De fleste børn kender M, fordi de lærer at skrive mor ret tidligt.
Søg på NGA KIDS eller følg dette link: nga kids så kommer du til Nationale Gallery of Arts's hjemmeside. De har lavet en række små programmer, hvor børn kan lave digital billedkunst på forskellige måder. Programmene virker til pc, mac og iPads. Jeg har kun prøvet på pc, og her skal man down loade en lille driver til computeren. Det er ikke særlig svært, tager ikke mange sekunder, og på min skole beder vi de 6-7 årige elever om at gøre det selv.
Tryk på programmet og vis elevene de forskellige funktioner. Lad dem herefter lege. De kan lave nogle meget mere fantasifulde billeder end jeg kan. Eneste krav er at M skal indgå i billedet.

Når man har et billede, man virkelig godt kan lide, kan man trykke på "hold" (de små firkanter til højre over billedet). Man kan "holde" en antal billeder mens programmet er åbent. Man kan også trykke på "save" og gemme billedet. Her går jeg rundt med mit USB-stik og lader eleverne vælge deres yndlingsbillede, som de vil have printet. Dette gemmer jeg på min USB, så jeg har alle billederne samlet et sted. Jeg printer fire (10*15cm billeder)  på et A4 ark og skriver elevens navn under. Mine indskolingselever er mega stoltte, når deres digitale print hænger i fællesrummet til fælles glæde og udsmykning. Det kan selvfølgelig også være at dine elever "printer selv" direkte fra computeren. Her er vi ikke lige kommet til hos mig. Og jeg tænker også, at et frit "go" til farve-print kunne blive dyrt for mit billedkunst-budget.





Hvis du er en af dem, der er lidt bekymret over digital billedkunst, så er dette stedet at starte. Prøv programmet af lidt inden du møder eleverne og du vil opleve, hvor optagede og forundrede eleverne er.

God fornøjelse. Maria

No comments:

Post a Comment