Her følger "Do it yourself":
- Del dit papir op i kvadratiske felter. Om de skal være udmålt med lineal eller som her tegnet i hånden, afhænger af temperament og hvor regelret din hjerne er!
- Tegn et stort flot træ med rødder og grene.
- Klip dit papir fra hinanden.
- Mal de enkelte felter. Tænk over at farverne i et felt skal være pæne sammen, men de behøver ikke at "passe til" farverne i den næste firkant. Tænk også over at bruge de forskellige årstider, men også forskellige tegnestile.
- Når firkanterne er malet, kan du lave små detaljer med tusch eller en mini pensel.
- Lim til sidst firkanterne op på et tomt stykke karton magen til det, du startede med.
- God fornøjelse, Maria
Her ser I min elevgruppes billede. De har selv blandet og valgt deres farver. Jeg var overrasket over hvor favestrålende træerne blev. Jeg havde egentlig troet, at eleverne ville vælge klassiske "træ-farver" som grøn og brun. Eleverne elskede processen. De arbejdede sammen i makkerpar, som jeg havde sat sammen sådan, at eleverne fra 5. klasse var sammen med dem fra 0. klasse. Dem fra 4. klasse var sammen med dem fra 1. klasse o.s.v. De fleste makkerpar fungerede rigtig godt og så var der lige et enkelt par, som jeg hjalp lidt ekstra og holdt samarbejdsmøder med om morgenen inden start. Makkerparrene havde ind i mellem lidt svært ved at komme til for hinanden , men det løste vi med lidt ekstraopgaver og lidt legetid ind i mellem.
No comments:
Post a Comment