Thursday, November 22, 2012

Sådan laver du julepynt med gamle fotos. DIY

Min mormor og morfar, da de endnu kun var forlovede.....

Min mor, mormor og moster....
Min ældste søn, mange år før han voksede mig over hovedet...
Min mellemste søn, da han lige havde fået briller...
Min datter, længe før hun begyndte at interessere sig for barbiedukker og wii-dance.
Mine børn elsker, når disse tre jule-pynt med dem selv på, bliver hængt på juletræet hvert år!

For en del år siden lavede min kusine nogen søde små julepynts-dimser med gamle fotos af familien. Jeg har lånt ideen af hende og selv lavet nogen stykker gennem årene.

Du skal bruge:
Saks, pap fra en papkasse, guldspray eller guldmaling, mini guld-gurilande, hultang eller hulmaskine, gamle eller nye fotos, glimmerlim og lidt snor eller ståltråd til ophæng.

Sådan gør du:

  • Klip/skær nogle små firkanter ud af en brugt papkasse. Klip evt. halve huller rundt langs kanten med en hultang eller en hulmaskine.
  • Mal firkanterne med gulv eller sølvmaling. (du kan evt. bruge en spray).
  • Lim et foto på. Det kan være et gammelt et af dine bedsteforældre eller et nyt af dine børn...?
  • Pynt med glimmerlim. Du kan både lave små detaljer på fotoet samt pynte rundt om billedet. Lad det  tørre.
  • Sy evt. en kant omkring papstykket med kastesting og en fin snor. 
  • Du kan også vælge at lime mini-gurilanden rundt i kanten.
  • tilsidst sætter du en snor eller enståltråd i til ophæng på væg, juletræ eller i vinduet.
God julefornøjelse. Maria


3 comments:

  1. Super god ide - kan godt forstå hvorfor den bringer lykke

    ReplyDelete
  2. Den ide er smidt på den indre jule-ide-hardisk.

    RikkeRøjkjær

    ReplyDelete