Tuesday, August 31, 2010

Stilhed efter stormen. 10 om mig...

Jeg er blevet opfordret/udfordret af Stine til at skrive ti ting om mig selv. Her kommer de med lidt forsinkelse! Der er to grunde til forsinkelsen og stilheden her på bloggen: Studiestart og stormen....

  1. Jeg har i rigtig lang tid planlagt en overraskelsesfest for min mand som blev 40 i sommerferien. I lørdags overraskede vi ham og han havde IKKE opdaget noget :-) Det var det jeg mente med stormen! vi havde et brag af en fest, med 50 mennesker mast ind i vores hus!
  2. Jeg er ikke ret god til at have hemmeligheder helt alene, så en gang i mellem måtte en af gæsterne lægge øre til planlægningslister, indkøbslister, bordplaner m.m.
  3. Jeg elsker at planlægge, og er vist ok god til det ;-) Naboernes køleskabe, frysere og diverse skure i deres haver var involveret i projektet!
  4. Min mand er et konkurrencemenneske, så derfor skulle der selvfølgelig være konkurrencer til hans fest. Præmierne var disse hæklede guldmedaljer, som jeg havde lavet med inspiration fra Puk.
  5. Damerne i den lokale genbrugsbutik fulgte også med i mit havegilde (som endte med at blive presset ind i huset pga. kulde), fordi jeg havde købt en masse kulørte duge af dem, i flere omgange!
  6. Midt i al min tjekkede planlægning, lykkedes det mig alligevel at glemme at sende en enkelt invitation ud! Det blev dog opdaget af nogle andre gæster og fejlen blev rettet!
  7. Jeg havde syet flagranker med inspiration fra Karen, men dem må I se en anden dag, hvis der er nogen fra festen, der fik taget et ordentligt billede!
  8. Jeg er stadig træt nu tre dage efter! Studiestart og festoprydning hænger ikke lige godt sammen.
  9. Studiet...... Engelsk, dansk og didaktik i år! pu ha.... mærkeligt at jeg ikke valgte billedkunst, materielt design og andre krea-fag! Men jeg lod fornuften vælge, den gang jeg startede, og det er sikkert godt nok! (selvfølgelig havde det været bedre med fysik, kemi og tysk, men der sætter jeg alligevel grænsen!)
  10. Jeg (og min mand) laver fire madpakker og seks frugtposer (brød og frugt) hver aften efter kl. 23, og det er ved at være snart, så vi "ses" en anden gang!
Jeg er så forsinket med at skrive de ti ting om mig, så jeg sender ikke legen videre, håber det er ok med jer?

5 comments:

  1. Tænk at få SÅDAn en fest som overraskelse :-) !!

    ReplyDelete
  2. Sikke en fantastisk overraskelse! Hvem af jer to havde den bedste oplevelse?

    ReplyDelete
  3. Hej Maria
    Du er ikke glemt. Men men men... Mine dage er fyldt op med forældremøder, lærermøder, møder om møder og andre møder. Jeg sender så snart jeg er hjemme før posthuset lukker en dag.
    Kh. Malene

    ReplyDelete
  4. Lisbeth, jeg tror oplevelsen var lige god for os begge.
    Malene. det er helt ok, ingen stress! Jeg kender det jo!
    Maria

    ReplyDelete
  5. Hej søde Maria,

    hvor fedt med en surprice fest og at det lykkedes, tillykke med det. Har prøvet at holde en for min mand, da han var færdig på kunskakademiet på Fyn, hold helt fest, det er hårdt, der er så meget man skal holde rede på og huske. Han blev så overrasket at han vaklede baglæns da han fik bindet fra øjnene og der stod 50 mennesker og råbte surpriiiiice..... Og det blev et brag af en fest, fordi jeg bare ikke kunne nå det hele og alle hjalp til, og alle var glade:)))))
    Skønt at du gad og lege med og at vi måtte høre lidt mere om dig!!
    Og tak for din fødselsdagshilsen, 41 år, ak, suk..
    God weekend Stine:)

    ReplyDelete