Tuesday, February 14, 2017

Mal sjove billeder med garn og maling. DIY



Jeg har netop været på krea-husflids-weekend med min datter. Vi lavede mange skønne ting: pileflet, læderarbejde, bolcher, lærte at lave tunesisk hækling (hakning), foldede lampeskærme og meget andet. Vi fik også set denne sjove ide, som vi efterfølgende har prøvet herhjemme. Man "maler" ved at lægge en snor fyldt med maling mellem to stykker papir. 
Du skal bruge: en gammel bog (Stærrelse ca A4), akvarelpapir, acrylmaling, et stykke garn, tuscher (evt Posca) og noget akvarelmaling.

Start med at lægge din snor ned i malingen og dæk den helt til på nær i de to ender. 

 Læg to stykker akvarelpapir ind i bogen og læg garnet på den ene side. Det skal have nogle løkker og begge ender skal stikke ud forneden.

Klap bogen sammen, tryk let på den samtidig med at du forsigtigt trækker snoren ud. Åbn hurtigt bogen og skil de to stykker papir ad, så de ikke klæber sammen, når malingen begynder at tørre.

Nu skal malingen lige tørre, inden du kan arbejde videre på dine billeder. De kan blive til alle mulige fantasibilleder. Her fx en pingvin, to racerbiler, en kaktus og sjove mennesker.





 Det er Gry, som vi var på husflidskursus med, som har lavet de flotte menneskebilleder.

Hannah fra husflidskurset har lavet denne flotte "amøbe"???

1 comment:

  1. Sikke en sjov og anderledes idé, hvis man mangler inspiration til at komme i gang med et billede :-)

    ReplyDelete