Sunday, May 15, 2016

Sådan laver du et stort æblebillede. DIY



I mit forrige indlæg kan I læse om mit æbleprojekt i indskolingen i billedkunst efter sommerferien. Her kommer DIY til et kæmpe fællesbillede, vi også skal lave efter sommerferien.
Start med at spartle dig et stykke papir i flere forskellige grønne farver. Jeg har tænkt at mine elever skal lave et A4 hver. Jeg har fået min boghandler til at samle en stak brugte gavekort til mig, som vi bruger i billedkunsttimerne. Man sætter nogle farveklatter på papiret og spartler med gavekortet. Husk at stoppe i tide, så farverne ikke blander sig helt og bare bliver til en ny grøn, grumset farve! Husk ar vis/fortæl dette, hvis du laver dette med elever!

 Tegn 4-5 æbler og nogle blade bag på papiret og klip ud. Tegn mønstre på æblerne med en hvid Posca-tusch og ribber på bladene med en blyant.
Mine elever skal lime deres æbler på et gammelt, hvidt, lærred af dem man brugte til overheadprojektor. Men et stort ark karton, akvarelpapir eller lærred kan også bruges. Vi limer på med limlak eller hvis skolelim og tegner stilken med en brun Posca-tusch. Husk at æblerne skal sidde så tæt som muligt og lad EN ENKELT elev lave et rødt æble.
God fornøjelse. Maria

2 comments:

  1. RIKTIG FINE EPLER, OG EN GOD IDÉ. DETTE FIKK JEG LYST Å PRØVE MED MINE ELEVER. TUSEN TAKK!

    ReplyDelete