Tuesday, September 22, 2015

Emneuge. Vi skal male skønne træer. DIY









I sidste uge havde vi emneuge på skolen, fordi den fyldte 40 år. Eleverne skulle lave en masse forskellige aktiviteter, men os fem, der sidder i billedkunstfagudvalget, skulle lave fem forskellige store kunstværker med den samme gruppe elever hele ugen. Værkerne var en gave til skolen. Det var spændende og skønt at arbejde med elever, der havde VALGT billedkunst hele ugen, fordi de syntes at det er sjovt! Min gruppe elever kom fra 0.-5. klasse og jeg havde fundet inspiration på Pinterest, hvor det øverste billede stammer fra. Jeg har lavet en DIY, til hvis eleverne selv skulle lave et lille træ, men i virkeligheden kom min gruppe til at male et billede sammen, det måler 120 gange 240 cm. Aller nederst kan I se billeder af det færdige resultat.

Her følger "Do it yourself":


  • Del dit papir op i kvadratiske felter. Om de skal være udmålt med lineal eller som her tegnet i hånden, afhænger af temperament og hvor regelret din hjerne er!
  • Tegn et stort flot træ med rødder og grene.
  • Klip dit papir fra hinanden.
  • Mal de enkelte felter. Tænk over at farverne i et felt skal være pæne sammen, men de behøver ikke at "passe til" farverne i den næste firkant. Tænk også over at bruge de forskellige årstider, men også forskellige tegnestile.
  • Når firkanterne er malet, kan du lave små detaljer med tusch eller en mini pensel.
  • Lim til sidst firkanterne op på et tomt stykke karton magen til det, du startede med.
  • God fornøjelse, Maria

Her ser I min elevgruppes billede. De har selv blandet og valgt deres farver. Jeg var overrasket over hvor favestrålende træerne blev. Jeg havde egentlig troet, at eleverne ville vælge klassiske "træ-farver" som grøn og brun. Eleverne elskede processen. De arbejdede sammen i makkerpar, som jeg havde sat sammen sådan, at eleverne fra 5. klasse var sammen med dem fra 0. klasse. Dem fra 4. klasse var sammen med dem fra 1. klasse o.s.v. De fleste makkerpar fungerede rigtig godt og så var der lige et enkelt par, som jeg hjalp lidt ekstra og holdt samarbejdsmøder med om morgenen inden start. Makkerparrene havde ind i mellem lidt svært ved at komme til for hinanden , men det løste vi med lidt ekstraopgaver og lidt legetid ind i mellem.

Sådan laver 620 elever et fælles billede. DIY (også til færre mennesker!)


På min skole havde vi 40 års fødselsdag i sidste uge og stor emneuge hele ugen. Jeg havde været med til at planlægge en "gave" til skolens kantine. Alle elever har tegnet et overskåret stykke frugt med Caran Dache Oliekridt. Deres tegninger er 10*10 cm. De 620 små tegninger har mine kollegaer og jeg limet op på store mdf-plader, som vi har grundmalet hvide rundt i kanten. Her under, har jeg kopieret det oplæg ind, som jeg havde lavet til alle mine kollegaer, så de kunne tegne frugter med eleverne, uden at jeg var der. Måske kan du bruge ideen til noget? Det kunne også være et familiebillede, som blev lavet til familiefesten og uden helt så mange stykker frugt!
Et godt råd til limningen: Jeg havde målt meget præcise felter op på pladen, på 20*20 cm, som vi kunne styre de mange små karton-kort efter. Kortene havde en kollega skåret på skolens skæremaskine.
P.s. Jeg har sat et "label" på dette indlæg med "ferie-krea med børn". Jeg tænker at kort på 10*10 cm er oplagte at have med i rejsekufferten. Sammen kunne familien lave et flot billede i løbet af ferien...?
God fornøjelse. Maria





Sunday, September 13, 2015

Mal sjove drager og fantastiske figurer. DIY





En kollega og jeg har lavet disse sjove dragebilleder med vores 0.-1. klasse billedkunsthold. Det er ganske enkelt. Eleverne drypper flydende akvarelmaling på deres papir med en pipette og puster derefter sjove figurer med et sugerør. Når billederne er tørre, finder de sjove figurer og tegner op med en tynd sort tusch.
God fornøjelse, Maria

Besøg i Claus Dalbys have

For nylig vandt min mor et besøg i Claus Dalbys have. Jeg var så heldig at blive inviteret med. På en dag som i dag, med regn uden pauser, får jeg lyst til at vise, hvor smukt sommervejr vi havde for ganske få uger siden! Se selv, billederne taler for sig selv..... Der er både smuk, smuk have men også flot keramik i nogle i nogle af havehusene. Til dem, der elsker at have krukker i haven, kan jeg fortælle at Claus Dalby har over 2000 i sin have, og at de allesammen kommer ind om vinteren! Der er også et enkelt selfie af min mor og jeg :-)