Sunday, April 20, 2014

Dagens dejlige døre...

Dørene fra dagens cykeltur i Marstal. Der er mange, mange flere af slagsen. Den sidste er fra et af byens gamle skibsrederier, hertil hører også vinduet med de flotte slebne glas. Rederiet har stadig sit kontor bag de smukke vinduer. Hver rude er forskellig og alle er dekoreret med familiens navne.

Læg også mærke til den skønne skrå brevsprække på det tredje billede,  den passer i dørens profil.

Thursday, April 17, 2014

Tuesday, April 15, 2014

Jeg leger tømrer og bygger et hønsehus.

De sidste par weekender har jeg bygget på et hønsehus. Nu nærmer det sig afslutningen. Jeg har trykt mønstre på huset med mit store viskelæder fra sidste indlæg.  Kyllingerne er stadig små og skal bruge varmelampe hele tiden. Kyllingerne er klækket i min klasse. For et par uger siden kom der 70 kyllinger ud af æggene i en rugemaskine i klasseværelset. Eleverne har haft hver en opgave i forløbet. Fx har de  hver dag skullet rulle æggene, nøjagtig ligesom hønen gør. De 5 af kyllingerne er nu flyttet hjem til mig og resten er kommet tilbage til den venlige far, der har stillet det hele op og fortalt os, hvad vi skulle gøre. Han havde også en kæmpe hane med ned i kassen et par gange. Hanen var meget rolig og eleverne (0. - 2. klasse) kunne holde den eller klappe den. Sjovt nok lyder det nu som om, at vi er en lille skole på landet:-) Men nej, vi er en byskole med over 500 elever og hønsene kommer fra en helt almindelig parcelhushave i en by uden for Århus.
De kommende weekender må gå med hønsegården. Lige nu er der et temmelig interimistisk hegn, som helt sikkert har bedst af, at vi er der for at holde øje med kyllingefjender!
God påske til jer alle.
Maria

Saturday, April 12, 2014

Sådan laver du grafiske æg...


For leden købte jeg to kæmpe viskelædere i et supermarked. Jeg snittede mønstre i viskelæderet med en linoliumssnittekviv.  Derefter lavede jeg en stempelpude af en skumvaskeklud og lidt fortyndet acrylmaling. Jeg stemplede mønstre på begge sider af et stykke akvarelpapir, klippede ud til æg og syede dem sammen til ranker på symaskinen. Nederst bandt jeg en perle på tråden for at give lidt tyngde.
De nederste billeder er lavet af mine elever fra 0.-2. Klasse.  De lånte viskelæderet.....
Helt nederst kan du se det store viskelæder...

Thursday, April 10, 2014

Se skønne gækkebreve i anderledes materialer.

På min ene søns skole er der en gækkebrevskonkurrence i anderledes materialer. Her ser du fire af de meget forskellige bud. Øldåse, porcelæn,  støvmaske og avis..... fantasifulde børn der går på Hinnerup Friskole.....
Spændende at høre hvem der vinder.
God påske inden længe. ...

Thursday, April 3, 2014

Jeg har malet mønstre på gulvet.

Jeg kom bare lige til det! Jeg havde netop grundmalet en plade til det hønsehus jeg er ved at bygge. Så stod jeg der med penslen og så på det grå betongulv..... så var vejen ikke lang til lige at dyppe et par ekstra gange. ....

Wednesday, April 2, 2014

Wegner ville have blevet 100 år i dag.

Derfor synes jeg lige at jeg vil vise mit skønne lille Wegner sofabord.
Det er købt brugt på Laurits for mange år siden og vi er super glade for det. Det har en fin lille klap hvis der er flere kaffegæster.