Friday, April 26, 2013

S for Sofia.....

Sofia og jeg har øvet fletninger til storebrors konfirmation i morgen. On det bliver denne må tiden vise. ......

Friday, April 19, 2013

Vil du se mit krea-rum?

Hjemme hos os er vi tre der har byttet værelse. Mit krea-rum er kommet på 1. salen, hvilket er lidt træls men vi havde brug for at børnene fik hvert et værelse, hvor døren kan lukkes!  Og som I måske kan se på det ene billede, så er der ikke dør i mit rum. Der er meget plads i mit nye rum og for tiden maler jeg lidt. Jeg kæmper dog for at få ryddet op for på næste lørdag skal vi holde konfirmation og så skulle børnene gerne kunne tegne eller spille her!
God weekend til dig.

Sunday, April 14, 2013

Tuesday, April 9, 2013

Konflikt-krea. Sy et etui til computeren. DIY


Hvis du er nødsaget til at tage en fridag, for at passe dine børn, der ikke kan komme i skole, kan du jo sy et etui til computeren. Dette har en lidt sjov forhistorie. Computeren er ny! Jeg fik den, da jeg startede på mit nye folkeskolearbejde. Dejligt! Der fulgte ikke noget etui med. Ikke så dejligt! Når man altid cykler med pc'en i en rygsæk! Det brune stof har sin helt egen historie. Jeg har fået det forærende af en dejlig kollega med udfordringen: "Jeg vil glæde mig til at se på din blog, hvad du kan få ud af min yndlings nederdel, der desværre er blevet for lille". Sådan en udfordring, kan jeg ikke stå for, så derfor kom nederdelen frem, da pc'en blev trængende...
Du kan gøre sådan her:

Klip dit stof ud i to firkanter, der er noget større end pc'en (iPad eller lign.) Hvis det er noget brugt stof som her, er det en god ide at stryge det først, så er det nemmere at klippe lige!
Mal eller tryk på stoffet. Det må gerne være almindeligt acrylmaling. Lad tørre! Du kan også brodere pynt på!
 med knaphulssting.
Klip firkanterne til, så de er ca. 4-5 centimeter større end pc'en på de tre sider. Sy en ribkant på ved at lægge en foldet strimmel rimstof ret mod ret på den ene langside af din firkant. Sy med 1 cm sømrum og træk en lille smule i ribben, mens du syr. Fold ribben op, pres og lav en stikning i en kontrastfarve.
Sy foer på. Læg dit (vatterede) foer ret mod ret på ribkanten, sy det fast ved kun at sy gennem ribben og det brune stofs sømrum. Fold det ned og klip yderstof og foer, så de er lige store.
Zig zag eller over lock rundt i kanten på begge firkanter.
Sy de to firkanter sammen hele vejen rundt på de tre sider, der ikke har rib. Klip hjørnerne af på skrå, så bliver det nemmere at vende til retsiden og hjørnerne bliver pænere.
Vend det hele om på retten og nu er din nye pc-lomme færdig. Håber at syvejledningen er forståelig, ellers spørg gerne.
God fornøjelse, Maria.

Wednesday, April 3, 2013

Konflikt-krea. Lav en art journal med de konfliktramte, hjemmegående børn! Måske sådan her......

Min dygtige niece på 11 år fik lavet alle siderne her over i sin bog.


Skær torsdag så jeg pludselig en ny ide på bloggen Galleri Larsen
Hun laver gamle bøger fra genbrugen om til små art journals. Jeg gik straks i gang med en bog fra halvfjerdserne, der har mønstre og tegninger til beklædningsgenstande fra mange lande. Jeg fandt også en gammel bog om træsløjd frem fra reolen til min niece på 11 år, som jeg skulle være sammen med i weekenden. På billederne kan du se, hvad vi fik ud af vores bøger. På nogle sider har vi inddraget det billede, der nu var på siden. På andre sider har vi malet det hele over og lavet noget nyt. Vi har lavet collage og klippet ud, tgenet med Posca-tuscher og brugt acrylmaling.
Det er rigtig sjovt krea-hygge. Det er også spændende at man kan stille sig selv den opgave at man skal bruge det billede, der er på siden. Det gør at man får lavet et billede man ikke selv ville have tænkt på.
Du skulle tage og prøve, måske har du endda nogle børn hjemme fra skole, som vil være med.
god fornøjelse.
Maria

Tuesday, April 2, 2013

Her vil jeg aller helst holde min påske...

ÆRØ Min fødeø. Nyd de dejlige billeder fra 1.påskedag og så ikke et ord om lock out i dag!