Vi bor i provinsen, hvor der på denne årstid kastes "gødning" på markerne uden for byen. Lugten bæres mange kilometer gennem luften, og kan således også "nydes" i vores have en gang i mellem!
Forleden åbnede jeg vores havedør og erfarede, at lugten udenfor ikke var af bedste kvalitet.
Jeg sagde til Sofia (5 år): "Pyyhhh, der lugter udenfor i dag"
Sofia: "Ja mor, det er KYLLE. Er det ikke mærkeligt, det er lavet af griselort?" (dagens erfaring fra børnehaven).
Mig: "Jeg tror nu det hedder gylle"
Sofia: "Nå ja".
Hvorefter hun legede videre med sine dukker, og jeg listede for mig selv, for at smile lidt af kyllen!
Det er skønt at lytte med på de sproglige finurligheder, der følger med en femårig!
Hvor skønt... Det er virkelig sødt, og nogle gange spændende hvad det kan blive til.. når sproget driller eller udfordrer én...
ReplyDeletegod weekend til Jer..
Lone
Ja det er utroligt hvad man somme tider må høre ;-) De er bare så skønne og lige til i den alder. Rigtig god weekend til dig og dine!
ReplyDeleteTak begge to og i lige måde:-)
ReplyDeleteMaria
Pyyyha, her lugter også af kylle ;o)God weekend
ReplyDeleteHvor er hun sød... Jeg smiler også hver gang min tre-årige kigger alvorligt på mig og siger: Jeg holder løje med dig mor!
ReplyDeleteDen der med familiesproget kender vi vist alle... Det er en skøn ting! Ordene, som fik os til at smile for første gang for mange år siden, tager vi kærligt ind i vores ordforråd... Men pas på ;O) Nogle gange er vi kommet til at føle os lidt skøre, når vi i ramme alvor har brugt ord, som udenforstående måber af... Og vi først dér kommer i tanke om, at det jo ikke hedder en "bølgemikrofon", men en mikrobølgeovn, og ikke en "an-gang-bulance", men ambulance... Man kommer let til at føle sig som en gagget familie... Hvad vi nok også er...
ReplyDeleteGod lørdag - kylle-lugt eller ej... :O)